Kat angriber baby

[lunakat]

Vi har en knap 6 måneder gammel baby, som vores to katte har ignoreret så godt de har kunnet siden hun blev født. Nu er bebsen blevet så gammel at hun virkelig har lært at skraldgrine, hvilket ofte også indebærer en del hvinen. Det har åbenbart sat et eller andet i gang hos den ene af vores to katte. Her til aften legede far og baby inde på sengen og da baby begyndte at hvine af fryd kom katten farende op i sengen og miavede på en meget klagende måde. Vi jagede katten ned og undrede os lidt over dens opførsel og talte om hvad det kunne være. Vi prøvede at få baby til at grine igen hvilket resulterede i at katten lynhurtigt for op i sengen og bed baby rigtigt hårdt - dog heldigvis kun i buksebenet. Igen miavede den på en klagende måde. Normalt er katten absolut ikke interesseret i hende og virker slet ikke aggressiv, ja den er nærmest bange for det underlige lille savlende væsen. Vi prøvede flere gange (med sikker afstand mellem baby og kat) og hver gang pigebarnet hvinede, lagde katten an til angreb.

 

Det er helt tydeligt at det er hendes hvinen den reagere på, alle andre lyde fra hende ignorere den fuldstændigt. Vi har en idé om at det for katten lyder som en anden kat der vil slås. Det underlige er dog at den ikke hvæser, skyder ryg, eller på anden måde forsøger at skræmme baby, den kommer løbende med det samme og lægger an til angreb.

 

Er der nogen der kender noget til dette og evt. ved hvad man skal stille op?

 

Til orientering er katten ca 3 år, steriliseret og ellers meget fredelig, kælen og sky overfor fremmede.

[pfpeter]

Vi har en knap 6 måneder gammel baby, som vores to katte har ignoreret så godt de har kunnet siden hun blev født. Nu er bebsen blevet så gammel at hun virkelig har lært at skraldgrine, hvilket ofte også indebærer en del hvinen. Det har åbenbart sat et eller andet i gang hos den ene af vores to katte. Her til aften legede far og baby inde på sengen og da baby begyndte at hvine af fryd kom katten farende op i sengen og miavede på en meget klagende måde. Vi jagede katten ned og undrede os lidt over dens opførsel og talte om hvad det kunne være. Vi prøvede at få baby til at grine igen hvilket resulterede i at katten lynhurtigt for op i sengen og bed baby rigtigt hårdt - dog heldigvis kun i buksebenet. Igen miavede den på en klagende måde. Normalt er katten absolut ikke interesseret i hende og virker slet ikke aggressiv, ja den er nærmest bange for det underlige lille savlende væsen. Vi prøvede flere gange (med sikker afstand mellem baby og kat) og hver gang pigebarnet hvinede, lagde katten an til angreb.

 

Det er helt tydeligt at det er hendes hvinen den reagere på, alle andre lyde fra hende ignorere den fuldstændigt. Vi har en idé om at det for katten lyder som en anden kat der vil slås. Det underlige er dog at den ikke hvæser, skyder ryg, eller på anden måde forsøger at skræmme baby, den kommer løbende med det samme og lægger an til angreb.

 

Er der nogen der kender noget til dette og evt. ved hvad man skal stille op?

 

Til orientering er katten ca 3 år, steriliseret og ellers meget fredelig, kælen og sky overfor fremmede.

 

Jeg er ked af at sige det, men jeg turde ikke have katten længere. Hvad ville I gøre den dag i bare er en smule uopmærksomme (f.eks. om natten) og katten har fået bidt baby'en? Efter min mening, så er der kun en ting at gøre, og det er at skille sig af med katten. Den behøver jo ikke blive aflivet, men kan måske komme et andet sted hen. Men I er nødt til at skille jer af med denne kat hurtigst muligt (læs: I DAG) Anskaf evt. en ny kat.

[Bornholmeren]

Jeg ville lige prøve lidt endnu... Katte kan altså blive meget stressede og det tager lang tid af falde til ro.. Er det en indekat..?

 

Det tog min ene kat over 4 måneder at blive sig selv efter en killing flyttede ind her... og de nye lyde en jo lige startet, så jeg ville give katten en chance til at vænne sig til det.

[pfpeter]

Jeg ville lige prøve lidt endnu... Katte kan altså blive meget stressede og det tager lang tid af falde til ro.. Er det en indekat..?

 

Det tog min ene kat over 4 måneder at blive sig selv efter en killing flyttede ind her... og de nye lyde en jo lige startet, så jeg ville give katten en chance til at vænne sig til det.

 

Og hvad hvis katten angriber baby'en mens den lige skal falde til ro???????

 

Hvis der skete noget med baby'en, så ville forældrene ALDRIG tilgive sig selv, at de ikke bare skilte sig af med katten.

 

Nej, det er absolut ikke en chance man tager.

[O´ernes mor]

Vores hunkat gør noget af det samme hvis vi er nødt til at tage fat i vores hankat, fx for at tjekke tænder eller hive ham ud fra radiatorgraven hvis han alligevel er smuttet derned. Klager han over vi har fat i ham, kommer hun farende og slår os med kløerne ude og bider os. Vi har nu lært hendes signaler at kende, så vi kan sige nej til hende når hun kommer styrtende.

Så for mig lyder det som om jeres kat er skrupforvirret over jeres barns nye lyde. Vores kat hverken hvæser, skyder ryg eller noget andet når hun gør det. Hun ser bare ud som om hun ikke bryder sig om lyden og vil have den til at stoppe. Hendes øjne er altid spilet helt op når hun gør det som om hun lige er faldet ned fra månen.

 

Så kommer dilemmaet.

Jeg tror bestemt ikke jeres kat gør hvad den gør for at være ond eller fordi den ikke kan lide baby. Problemet er bare at da man ikke kan forklare en kat på samme måde som et menneske at lydene er ok, så vil der nok gå noget tid før den finder ud af det enten er i orden eller at den ikke skal blande sig. Som pfpeter skriver, så kan den jo nå at bide baby inden det sker.

 

Min helt private mening er at når man anskaffer sig et dyr, så har man det til det skal her fra. Det er kun i yderste nødstilfælde man skiller sig af med det på den ene eller anden måde før tid er.

Havde det været mit problem, havde jeg sørget for at baby og kat aldrig kom til at være alene sammen bare 2 sekunder. Katten måtte ind i et andet rum for sig selv, hvis baby fx skulle ligge på gulvet med legetøj. Altså ingen kat i samme rum som baby med mindre man har baby i armene eller er i en afstand så man kan kontrollere situationen baby og kat imellem.

Så ville jeg sammen med min partner vise katten at det er i orden at baby laver de lyde som den laver. Den ene af os skulle få baby til at grine mens den anden sidder klar til at tage fat i katten. Ville måske endda bruge en sele til katten så jeg var helt sikker på den ikke kunne komme for tæt på.

Når katten så begyndte at ville til baby, ville jeg sige et fast højt nej og omvendt rose når den bare kiggede på eller ingen interesse viste.

 

Det lyder måske omstændeligt, men i har valgt at få katten ikke omvendt. I skylder den i det mindste at prøve at hjælpe den i en situation den helt klart ikke forstår, før i bare kaster den til side.

Så må det være lidt besværligt for jer. En anden løsning til det med at holde kat og baby adskilt hvis det er for besværligt at skulle huske hele tiden at lukke katten væk er at holde den i en sele så man på den måde kan kontrollere at den er på sikker afstand.

Men vælger i at beholde den, skal i helt klart bruge en masse tid på at hjælpe den til at forstå.

[pfpeter]

Vores hunkat gør noget af det samme hvis vi er nødt til at tage fat i vores hankat, fx for at tjekke tænder eller hive ham ud fra radiatorgraven hvis han alligevel er smuttet derned. Klager han over vi har fat i ham, kommer hun farende og slår os med kløerne ude og bider os. Vi har nu lært hendes signaler at kende, så vi kan sige nej til hende når hun kommer styrtende.

Så for mig lyder det som om jeres kat er skrupforvirret over jeres barns nye lyde. Vores kat hverken hvæser, skyder ryg eller noget andet når hun gør det. Hun ser bare ud som om hun ikke bryder sig om lyden og vil have den til at stoppe. Hendes øjne er altid spilet helt op når hun gør det som om hun lige er faldet ned fra månen.

 

Så kommer dilemmaet.

Jeg tror bestemt ikke jeres kat gør hvad den gør for at være ond eller fordi den ikke kan lide baby. Problemet er bare at da man ikke kan forklare en kat på samme måde som et menneske at lydene er ok, så vil der nok gå noget tid før den finder ud af det enten er i orden eller at den ikke skal blande sig. Som pfpeter skriver, så kan den jo nå at bide baby inden det sker.

 

Min helt private mening er at når man anskaffer sig et dyr, så har man det til det skal her fra. Det er kun i yderste nødstilfælde man skiller sig af med det på den ene eller anden måde før tid er.

Havde det været mit problem, havde jeg sørget for at baby og kat aldrig kom til at være alene sammen bare 2 sekunder. Katten måtte ind i et andet rum for sig selv, hvis baby fx skulle ligge på gulvet med legetøj. Altså ingen kat i samme rum som baby med mindre man har baby i armene eller er i en afstand så man kan kontrollere situationen baby og kat imellem.

Så ville jeg sammen med min partner vise katten at det er i orden at baby laver de lyde som den laver. Den ene af os skulle få baby til at grine mens den anden sidder klar til at tage fat i katten. Ville måske endda bruge en sele til katten så jeg var helt sikker på den ikke kunne komme for tæt på.

Når katten så begyndte at ville til baby, ville jeg sige et fast højt nej og omvendt rose når den bare kiggede på eller ingen interesse viste.

 

Det lyder måske omstændeligt, men i har valgt at få katten ikke omvendt. I skylder den i det mindste at prøve at hjælpe den i en situation den helt klart ikke forstår, før i bare kaster den til side.

Så må det være lidt besværligt for jer. En anden løsning til det med at holde kat og baby adskilt hvis det er for besværligt at skulle huske hele tiden at lukke katten væk er at holde den i en sele så man på den måde kan kontrollere at den er på sikker afstand.

Men vælger i at beholde den, skal i helt klart bruge en masse tid på at hjælpe den til at forstå.

 

I alle andre situationer end lige netop med en baby, havde jeg været helt enig med dig O'ernes mor. Jeg synes bare det er forkert, at tage nogen chancer, når selv den mindste risiko er til stede for at katten vil bide baby. Forældrene vil ALDRIG tilgive sig selv, hvis der skete baby noget. Så i den situation som de er i nu, så skil jer af med katten jo før jo bedre og hellere i dag end i morgen. Så er i helt sikre på, at der ikke sker baby noget. Alt andet vil være at spille russisk roulette med baby.

[O´ernes mor]

Det er altid et sats når der er dyr og børn indblandet.

Jeg ved ikke hvordan jeg selv ville reagere hvis det skete for mig, men ved ihf at jeg ikke bare sådan skiller mig af med et dyr. Så vil jeg hellere skille dem ad så vidt muligt og eller kontrollere situationen så vidt muligt når de skulle være i samme rum.

Jeg ser stadig at den ikke bare umotiveret er gået til angreb. Der er sket noget der har givet anledning til katten troede den skulle gøre som den gjorde eller har gjort den forvirret.

Men det er jo egentlig op til den enkelte at vurdere om de mener de kan kontrollere situationen. For det er vel det det handler om i sidste ende.

[pfpeter]

Det er altid et sats når der er dyr og børn indblandet.

Jeg ved ikke hvordan jeg selv ville reagere hvis det skete for mig, men ved ihf at jeg ikke bare sådan skiller mig af med et dyr. Så vil jeg hellere skille dem ad så vidt muligt og eller kontrollere situationen så vidt muligt når de skulle være i samme rum.

Jeg ser stadig at den ikke bare umotiveret er gået til angreb. Der er sket noget der har givet anledning til katten troede den skulle gøre som den gjorde eller har gjort den forvirret.

Men det er jo egentlig op til den enkelte at vurdere om de mener de kan kontrollere situationen. For det er vel det det handler om i sidste ende.

 

Jeg synes det er vildt uforsvarligt at spille russisk roulette med en baby.

[Bornholmeren]

Jeg synes det er vildt uforsvarligt at spille russisk roulette med en baby.

Russisk roulette er vist lige en tand overdrevet..

[pfpeter]

Russisk roulette er vist lige en tand overdrevet..

 

Nej, det mener jeg bestemt ikke det er. Sådan en kat kan ved bare et øjebliks uopmærksomhed skamfere en baby med den skarpe klør og tænder.

[Justine]

Jeg ville heller ikke turde det! Der er self. en chance for at missen vænner sig til det, men ingen ved hvor længe der vil gå. 4 dage, en måned, et år? Jeg ville IKKE turde!

[lunakat]

Hej alle.

 

Tusind tak for de mange svar.

 

Efter at have talt med flere om det, er vi nået frem til at vi nok har fejltolket kattens signaler. Som jeg skrev i mit indlæg, viste katten ingen øvrige tegn på aggressivitet (hvæsen, skyder ryg, kradser m.m.), ud over den bed sig fast i buksebenet.

 

Kan det være tilfældet at katten tolker babys hvinen som en kat/killing i nød? Katten vil ikke skade baby, men bider sig derimod fat i buksebenet for at hale babyen væk fra far, der efter kattens mening piner og plager det stakkels væsen. Er det ikke meget atypisk opførsel for en kat der vil slås/angribe, pludselig at komme spænende fra et andet rum, og uden at forsøge at true bare går direkte til angreb. Hvis nu baby og kat havde ligget lige ved siden af hinanden og katten var blevet forskrækket, havde det givet mere mening.

 

Der har i øvrigt ikke været tale om russisk roulette med baby. Katten er altid ude om natten og under skarp overvågning når den er indendørs. Den har i øvrigt ikke vist den mindste interesse for baby siden.

 

Vi er blevet enige om at vi godt tør stole på katten. Dette er bestemt ikke fordi vi ikke nænner at gå af med den, det er trods alt kun en kat.

[Bornholmeren]

Det var en god tilbagemelding

[O´ernes mor]

Hej alle.

 

Tusind tak for de mange svar.

 

Efter at have talt med flere om det, er vi nået frem til at vi nok har fejltolket kattens signaler. Som jeg skrev i mit indlæg, viste katten ingen øvrige tegn på aggressivitet (hvæsen, skyder ryg, kradser m.m.), ud over den bed sig fast i buksebenet.

 

Kan det være tilfældet at katten tolker babys hvinen som en kat/killing i nød? Katten vil ikke skade baby, men bider sig derimod fat i buksebenet for at hale babyen væk fra far, der efter kattens mening piner og plager det stakkels væsen. Er det ikke meget atypisk opførsel for en kat der vil slås/angribe, pludselig at komme spænende fra et andet rum, og uden at forsøge at true bare går direkte til angreb. Hvis nu baby og kat havde ligget lige ved siden af hinanden og katten var blevet forskrækket, havde det givet mere mening.

 

Der har i øvrigt ikke været tale om russisk roulette med baby. Katten er altid ude om natten og under skarp overvågning når den er indendørs. Den har i øvrigt ikke vist den mindste interesse for baby siden.

 

Vi er blevet enige om at vi godt tør stole på katten. Dette er bestemt ikke fordi vi ikke nænner at gå af med den, det er trods alt kun en kat.

Giver god mening med jeres nye fortolkning af kattens reaktion.

Det eneste jeg bliver lidt øv over er at i ikke ville betænke jer med at gå af med katten, fordi den KUN er en kat.

Men det kommer så også fra mig der vræler og er bekymret når vores kræ ikke kommer hjem om natten og islr da vi stod til at var ved at miste vores hunkat da hendes fødsel gik helt galt.

Jeg får også tit at vide jeg er the crazy cat lady. Dyrene er dog mindre værd end menneskene jeg omgiver mig med, men de er stadig ikke bare katte