Hop til indhold

håb forude eller håbløst???


Recommended Posts

Oswald er jo blevet kastreret her for ca 14 dage siden. Han virkede lidt forvirret de første par dage og derefter stak han af i 5 dage. Tror han var fornærmet over at være blevet holdt inden for i 3 hele dage. Nå men han blev mere rolig, gik ikke og miavede så voldsomt som han plejede og han kunne endda lege med vores hunkat uden at skulle være voldsom.

Det var så lige indtil i går aftes.

Der begyndte han at miave helt vildt - det regnede voldsomt så han ville ikke rigtig ud, men jeg har overgivet mig og har en kattebakke stående inden for nu til nødstilfælde. Kattene vil faktisk helst ud i jorden og prutte.

Vi har radiatorgrave under vores ydervægge i hele lejligheden og i går da jeg gik i seng synes jeg der lugtede mistænkeligt af bæ i soveværelset. Jeg fik snuset mig frem til at der lå prut i graven og ved det hun kan være Oswald da vores hunkat ikke havde været neden under hele aftenen og da jeg tidligere havde været nede i soveværelset lugtede der ikke. Oswald havde også rendt rundt og vrælet som en gal nedenunder, så tror at han på trods af åben dør i soveværelset ud til terrassen, har valgt at lave i graven i stedet.

Så her i dag opdager kæresten der er tis langt op af et af køkkenskabene. Det kan jo af gode grunde kun være Oswald og her til aften da kattene tog deres aften tagfat tur, overfaldt han hende pludselig og lagde sig ovenpå hende som om han ville til at parre hende. Hun skreg selvfølgelig i vildskab og efter han fik et fy og så blev taget på skødet for at falde til ro har han gemt sig et eller andet sted i lejligheden.

 

Nu er jeg bange for vi desværre har fået kastreret ham for sent og det frustrere mig ret meget, da jeg synes det er synd for ham han skal blive et irritationsmoment for os. For det er jo bestemt ikke hans skyld.

Tror i at han bare er i en eller anden form for identitetskrise og lige skal vende sig til sit nye jeg, så at sige, eller kommer vi for sent og har fået en hankat med alle generne der bare ikke kan lave flere killinger?

 

Piv, nu gik det lige så godt.....snøft

Link til kommentar
Del på andre sites

En kat der bliver kast. kan være længe om at finde ud af den. Særlig når det er i en sen alder.

Jeg tror simpelthen ikke at det er gået op for ham endnu at han ikke kan mere... Derfor bliver han i den samme rille..

Der kan let gå 3-4mdr. før end det går op for ham...

 

Der hvor I har haft uheld kan du vaske med hvid eddike eller rodalon - hvis du bruger rodalon så sørg for at vaske over med sæbe bagefter, da det er giftigt.

Link til kommentar
Del på andre sites

Så vi skal altså ikke give fortabt endnu?!

 

Hvad skal vi gøre når vi fanger ham i at strinte op af ting?

 

Han har lige strintet op af en gæstemadras der stod op af væggen i stuen. Lige foran min kæreste der sad og så tv og med en vidt åben terrassedør 2 m væk.

Første indskydelse er jo at skælde ud, men tænker også at hvis det er som du siger, at han stadig tror han er en helvedes karl og kører på sine instinkter, så ved han vel ikke rigtig hvorfor han så får skældud?

 

Det er ligesom at bo sammen med en skizofren. Det ene øjeblik er han rolig og vil kæle, kysse og putte og hjemmets hæmoride nummer to og det næste gør han ting som dem i går og i morges :S

 

Vil lige tilføje at inden han blev kastreret har han aldrig strintet indenfor og han har kun haft prutuheld et par gange om natten i starten han blev udekat, hvor han var inde hele natten. Der havde han også flere gange dårlig mave. Så jeg synes det er ret voldsomt at han efter sin kastration begynder på den underlige adfærd.

Link til kommentar
Del på andre sites

Kan godt forstå dig O'ernes Mor. Ved de fleste operationer er man vant til at så er problemet ordnet og bagefter er man "rask". Det er ikke helt sådan med kastration, der vil gå et stykke tid inden koncentrationen af hormoner i Oswalds blod kommer ned. Man skal regne med en måned før man kan begynde at se virkningen. Det er hans hormoner der dikterer hans opførsel, det er slet ikke noget han har kontrol over så derfor skal han heller ikke skældes ud for det.

 

Jeg vil dog lige sige at når en kat tisser uden for bakken skal det første man tænker være om katten har et fysisk problem. "Urenlighed" kan nemlig være tegn på urinvejsinfektion eller blærebetændelse (katten har ondt når den tisser og kommer til at forbinde sin kasse med smerte og prøvet så andre steder), specielt hos hankatte skal man være opmærksom hvis katten prøver at tisse meget ofte og der kun kommer få dråber ud eller slet ingenting. Det kan være tegn på at der sidder sten i urinrøret og blokerer. I så fald skal katten til dyrlæge meget hurtigt for hvis det ikke bliver behandlet i tide vil nyrene holde op med at fungere. Så som en tommelfinger regel, ved tis udenfor bakken skal man altid få undersøgt det hos sin dyrlæge for at være sikker på at der ikke er noget fysisk galt. Jeg tror da ikke at Oswald har urinvejsproblemer men prøv at lægge mærke til når han tisser om der kommer en ordenlig portion ud. Og så i øvrigt nu hvor han er blevet kastreret bør I gå over til foder til neutraliserede katte der er med til at forebygge urinvejsproblemer som især kasterede hankatte er disponerede for. Der er Royal Canin Veterinary der laver Young Male til hankatte og Young Female til hunkatte og hvis dine katte er vant til at spise det samme foder findes det også som Young Adult til begge køn. Eller kan du også få Hills neutered og sikkert også andre mærker. Udover at forebygge urinvejsproblemer indeholder denne fodertype også færre kalorier da de fleste neutraliserede dyr har tendens til at tage på. Og det er bedre at forebygge end at helbrede som man siger - det er hulens svært at få dem til at tabe sig (taler af erfaring).

 

Jeg vil fraråde p piller eller indsprøjtning da det er videnskabeligt bevist at de kan give alvorlige problemer (kræft, livmoderbetændelse ...) også nogen gange selv om katten kun har fået det én gang.

 

Se linket her http://bagsvaerd-dyreklinik.dk/?p=35

 

I skal nok ikke gøre så meget når I ser han strinter, han gør jo bare det som hans hormoner siger han skal. Dog skal I sørge for at der bliver gjort ordentligt rent for at han ikke skal vende tilbage til det samme sted fordi han genkender sin lugt. Det kan gøres med Rodalon eller hvid eddike som Henriette foreslår, ENDELIG ikke med klorin eller noget der indeholder salmiak (f.eks. Ajax eller universalrengøring) da det tiltrækker katte. Faktisk hvis du vil gøre kattebakken mere tiltrækkende for dine katte kan du komme et par dråber klorin i bunden af kassen før I kommer kattegrus i (men sørg for at det bliver ordentligt dækket til da det er irriterende for sarte kattepotter og luftveje). Der findes et produkt der skulle være genialt til at fjerne tisselugt med og undgå at katten vender tilbage til gerningstedet, det hedder pist væk. Personligt har jeg aldrig haft brug for at prøve det men flere af mine venner der har opdræt og mange katte i huset siger det er genialt. Du får linket her http://www.kattens.net/pist_vaek.htm

 

Så vær tålmodige lidt endnu ;) Sorry for det lange svar men tænkte at det kunne være rart at vide ikke kun for dig men også for andre i samme situation.

 

Håber I snart kommer af med strinteriet for det er virkelig irriterende og en afskyelig lugt ;)

 

Mvh Helle

Link til kommentar
Del på andre sites

Tusind tak mis78 for den omfattende post. Rart at vide der er så mange muligheder. Så venter vi lidt og ser tiden an.

Han har siden sidste post jeg skrev, haft en enkelt svipser. Et strint i det beskidte vasketøj. Så det var bare at proppe det i vaskemaskinen, så var den lugt væk.

Han bliver stadig mere rolig og er mere hjemme, selvom der godt kan være dage hvor han er ude og gå lange ture. Han har ikke været væk i flere dage siden lige efter han blev kastreret og han stak af og han og Ofelia leger mere og mere sammen og skal rende rundt efter hinanden.

Link til kommentar
Del på andre sites

Han er faktisk ved at blive en rigtig tøffelhelt. Ofelia styre showet og nærmest jagter ham rundt og opildner ham til leg. Når han så bliver for voldsom - dvs. giver igen - så hyler hun op som en stukket gris. Vi er stoppet med at skille dem ad nu, for hun må lære han godt må give igen når hun er sådan en strid satan over for ham. Han får jo mærker af hun tjatter sådan til ham med sine kløer ude og han vil egentlig allerhelst bare vaske hende og putte. Men tror nu nok de finder ud af det til sidst. Vi beder hende dog om at holde mund når hun knurre af ham når han prøver på at komme ind eller komme hen til maden. Han har nemlig så meget respekt for hende at han tit lister sig forbi hende og så styrter af sted når han er på sikker afstand. Heldigvis får hun altså nogle haps tilbage når hun bliver for meget for ham, så tror de bare er ved at prøve grænser af...Det er s*u ligesom at have børn ;)

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...