Sjove/mærkelige ting jeres kat/katte gør :)

[Pernille]

Gør jeres katte nogle sjove eller mærkelige ting.

 

Min kat gør nemlig en del mærkelige og sjove ting.

- hun kan give high five.

-hun kan ikke sige ordenligt miav, men hun siger som en due i steder.

- hun ligge tit i sutsko lige efter man har taget dem af.

 

Det ville være sjovt at høre noget om hvad jeres katte gør.

[Henriette]

Puha, hvor skal jeg starte...

 

Frede; er ikke den helt sjove, men når vi spiser sidder han og tigger, giver du ham ikke et stykke kød hurtigt, kommer han selv og tager det. Han tigger dog på den sødeste måde, han tager en klo frem, og giver sig til at prikke dig i armen. Derudover kan han åbne vinduer (med sikring)

 

Stranger; Han elsker at dutte næse med dem han elsker (mennesker), og særligt at ligge og holde om min kærestes arm om natten.

 

Fifi; Skal allerhelst sove under dynen, eller være min hovedpude, elsker at stille sig i badekaret og have vandet løbende og stikke hovedet under.

 

Ares; Er nok den skøreste kat jeg har, han kravler inde i alle skabe, sover under dynen, hyler når han mangler mor (mig), hjælper med vasketøjet.

 

Bella; tja, hun er meget nem at have med at gøre, udover at hun elsker at stjæle briller, og nej, det er ikke når de ligger, det er når jeg har dem på.

 

Kelly; Er en værre gimpe, er der noget der ikke passer hende, kan det høres. Hun elsker at hjælpe med at lave mad, specielt med at skrælle kartofler.

 

Katelin: Er nok den nemmeste, hun nøjes med at gå i skabene.

 

Det var lige det jeg kunne komme i tanke om... Der er sikkert meget mere, men ikke noget jeg tænker over, da det sker jævnligt.

[Namilla]

Mons har sit faste sted på tæppet, mellem kærestens ben, når vi sidder i sofaen om aftenen. Er vi for lang tid om at få sat os, efter maden, eller sidder vi på en anden måde, så kredser han om os og "kalder", fordi han vil ligge på sin faste plads. Han kan blive helt frustreret, hvis vi fx sidder og spiller et spil, og derfor ikke sidder "som vi plejer".

Han vil desuden kun drikke af rindende vand, og efter at deres vand-automat er gået i stykker, så henter han os, når han er tørstig og skal have åbnet en vandhane. Så står han i døren ind til stuen og kalder, og når man nærmer sig, så går han til døren til bryggerset og kalder. Når man åbner døren, så hopper han op i vasken og kalder...så er der ingen tvivl om, hvad det er han vil!

 

Sally sutter i alt. Når hun hygger om aftenen, så ligger hun helst og sutter i et hjørne af tæppet eller snoren på min trøje. Ind imellem kommer hun lige og vasker mig, og det er underligt nok altid mine øjenbryn der skal vaskes!

Når hun keder sig, så er hun efter Mons eller en af hundene...hun kan finde på at sidde i vindueskarmen, og så snart en af hundene går forbi, så "slår" hun den på ryggen.

[O´ernes mor]

Den hankat jeg har nu har det med at skulle vadde rundt på en når man prøver at sove. Han er også glad for at vise hvor meget han ææææælsker os. Det sker ved at nusse sit hoved så hårdt og voldsomt rundt i vores så det føles som at blive nikket en skalle og er det ikke nok, får man vasket hår og øjne. Når det så er helt slemt for ham med al den kærlighed, bliver han nødt til at bide lidt i os. Det skal lige siges at det ikke er den sjoveste måde at få bekræftetelse på. Ud over det har han det med at brokke sig hvis man ikke har set eller rørt ved ham i 10 minutters tid hvis han har lagt sig tæt på en.

 

Min hunkat kender jeg ikke så godt endnu, da vi først lige fik hende i går.

 

Ud over det har jeg haft to andre katte der var de sjoveste nogensinde. Den første hunkat jeg havde gik med i bad og ville meget gerne soppe og bruse i håndvasken. Når vi skulle i seng skulle der være slukket lys, eller gik hun ned under sengen og begyndte at pille tapetet af eller kure på ryggen hen over gulvet gående på undersiden af sengen i fuld fart. Jeg kunne så allernådigst få lov at ligge og læse med en lommelygte, hvis jeg absolut skulle læse. Hun var også MEGET morsyg. Når jeg kom hjem fra job var hun ikke rolig før vi havde siddet i sofaen og krammet i 10 min. Om aftenen sad hun altid op af mig eller på mig i sofaen og lå gerne op af min hånd der lå på musen hvis jeg sad ved computeren. Begge gange hun fik killinger mens jeg havde hende, fødte hun dem nærmest i skødet på mig. Da jeg dristede mig til at gå på wc under den første fødsel gik hun efter mig med en af killingerne på vej ud og satte sig mellem mine fødder. Da jeg så var færdig gik hun med ind og lagde sig i sofaen og pressede færdig. Hun havde ikke læst de samme bøger som mig om at katte ofte gemmer sig når de skal føde. Hun sov også oven på mig om natten. Vendte jeg mig kravlede hun op på den side der nu var fri og om morgenen blev jeg vækket af en lille pote der duttede på næsen.

Min søn der kom hjem på weekend besøg var hun ikke ret meget for skulle sove hos os i starten. Så hun gik ind og tissede på ham når han var kommet i seng de første par gange han sov hos mig. En ven fik en pæn hentydning da han havde været hos mig i 3 dage. Hun gik ud og tissede i hans taske. Så kunne han jo selv gætte sig til hvad det betød. Efter hun havde accepteret min søn var det som at have to børn i huset. Hun synes det fedeste var at drille ham når han legede på sit værelse. Så sneg hun sig ind og huggede noget af hans legetøj og løb med det i munden. Lidt komisk når knægten kommer styrtende efter og råber til mig jeg skal sige til "Baby" som hun hed, at hun ikke måtte drille.

En af hendes killinger fra første kuld beholdt jeg selv. Han var også en meget speciel kat. Sengetiderne skule overholdes. Blev det forsent kom han og hentede mig. Kunne spørge ham om han skulle med i seng og vupti lå han inde i sengen. Mindre elegant og magelig kat har jeg aldrig set. Min kæreste og jeg så ham engang komme småløbende mod et syrentræ og så tage tilløb for at hoppe op i træet. Problemet var bare han hoppede for tidligt så han bare endte med nærmest at gonke hovedet mod stammen. Når man nu var så tæt på kunne man da bare gå op i træet. Så det gjorde han. Ikke noget med at kravle, nej han gik op i træet. Helt matrixagtig. Det samme når han legede med vores anden kat i haven. Oswald hoppede over stakittet og Oscar gik over. Oscar var også plejemor for sine små brødre da de kom til verden. Så kunne mor Baby rende rundt og hygge mens Oscar puslede og nussede om de små nyfødte killinger. Aldrig har killinger været mere rene og nusset om.

Jeg kunne blive ved og ved. Oscar og Baby var virkelig et kapitel for sig selv. Desværre blev Baby væk for nogle år siden og Oscar blev kørt ned for nogle måneder siden. Men alle de sjove minder om dem har jeg da stadig

[Pernille]

JA det har man heldigvis. jeg synes det er så hårdt at miste en kat, og især når den har meget stor indflydelse på ens hverdag.

ha jeg var yngre, altså jeg er 18 nu, men da jeg var omkring de 12 havde mine forældre en kat som vi kaldte missemor, fordi hun var den perfekte mor.

men hende og vores dagligdags rutiner var rimlig godt bundet sammen. om morgen skulle min far altid have en ostemad, hvor missemor så ALTID skulle have hjørnet af den skive ost min far skulle have. Hun kunne høre lige hvad det var for en pose der blev tager, for hun kom kun når det var den pose med min fars ost i. mig og min mor spise en anden ost men den var ikke godt nok.

det var også ret hårdt den første morgen hvor min far skulle have ost, og at der så ikke kom en dejlig lille kat for at få et stykke ost.

[O´ernes mor]

Ja det er ikke sjovt. Min kæreste synes jeg er fjollet at jeg ind imellem kan blive lidt trist over den sidste kat vi mistede. Ham savner jeg ekstremt. Han var absolut den mest perfekte kat jeg nogen sinde har været i nærheden af. Ungerne har kunne slæbe rundt på ham, leget vildt med ham og nærmest tage maden ud af munden på ham uden han har gjort noget. Til dem der nu kunne sidde og blive forargede vil jeg lige sige at jeg man selfølgelig ikke skal være hård ved katten, komme til at trække den i halen eller tage dens mad uden grund, men jeg sætter pris på at have et dyr jeg kan stole på ikke sætter kløerne i nogen eller bider. Man skal respektere dyret, men det er menneskerne der er nummer 1. Hvis det skulle ske at et barn kommer til at være lidt for hårdt ved et dyr skal de helst bare gå væk. Oscar synes så bare det var fedt at der var nogen der gad røre ved ham lige meget hvor vildt det blev. Trænede ham fra han var lille af til at jeg samlede ham op i nakkeskindet. Det gjorde jeg op indtil den dag han døde. Det var meget lettere at tage ham sådan da han bare hang der og var helt afslappet. Vi har aldrig haft nogen problemer med at få fat i ham. holdt man i hans hale eller ben - hvis man fx skulle have ham i transportkasse og han synes at han ville gå - så lagde han sig bare ned uden at hive og trække sig væk og man kunne tage ham stille og roligt op. Han er den roligste kat - overfor mennesker og killinger - jeg har haft.

Øv kan blive ved med at snakke om den kat. Sikke fjollet man kan blive over sådan et lille væsen...piv...

[Tina Nilsson]

Hæhæ.. vores 2 lømler ringer på når de vil ind.. jeg har et lille bakke bord udenfor havedøren, så når de vil ind, hopper de op og "ringler" på krogen til døren.. de er bare så dygtige.. "sådan opdrager man et menneske"

[Henriette]

Hæhæ.. vores 2 lømler ringer på når de vil ind.. jeg har et lille bakke bord udenfor havedøren, så når de vil ind, hopper de op og "ringler" på krogen til døren.. de er bare så dygtige.. "sådan opdrager man et menneske"

 

Måske jeg skulle overveje det til mine ved terassedøren. De sætter sig altid der og begynder at tude til jeg åbner. Selv midt om natten, selvom de har kattelem. Man er vel for fin til at bruge lemmen, når slaven kan åbne døren

[Tina Nilsson]

høhø.. Ja de er stride.. og tænk vi gør det M. GLÆDE!!

[Tina Nilsson]

Det er ikke fjollede O'ernes mor.. nogen gange con'nect'er man simpelthen bare m. de dyr.. jeg fatter det ikke, men vores nr. 4 kat Anton, var på det nærmeste min soulmate.. skrækeligt da han døde 1½ år gammel, de to vi har nu er VIDUNDERLIGE men de er ikke mine soulmates.. hæhæ.. de er fuldstændig sig selv, men skønne.

[Tina Nilsson]

vores Elmer ryster poter på forhånd når han vil ud, og står indefor på måtte v. den åbne dør, ryter han poterne.. hæhæ.. han v. godt hvordan det føles på poterne og må så ryste dem

[O´ernes mor]

Det er ikke fjollede O'ernes mor.. nogen gange con'nect'er man simpelthen bare m. de dyr.. jeg fatter det ikke, men vores nr. 4 kat Anton, var på det nærmeste min soulmate.. skrækeligt da han døde 1½ år gammel, de to vi har nu er VIDUNDERLIGE men de er ikke mine soulmates.. hæhæ.. de er fuldstændig sig selv, men skønne.

 

Ja. Holder af de to katte vi har nu, men men men de bliver aldrig min dejlige Oscar. Uretfærdigt at han skulle blive kørt ned og tages fra mig efter kun 3 vidunderlige år med ham.

[Tina Nilsson]

ja, det er ubeskrivelig hårdt altså, jeg v. godt det lyder langt ude.. og det kan godt være det ikke stemmer.. men har I lagt mærke til at de dyr vi con'nect'er bedst m. er også dem vi ikke får lov at beholde så længe..? bare en skør tanke..

[O´ernes mor]

ja, det er ubeskrivelig hårdt altså, jeg v. godt det lyder langt ude.. og det kan godt være det ikke stemmer.. men har I lagt mærke til at de dyr vi con'nect'er bedst m. er også dem vi ikke får lov at beholde så længe..? bare en skør tanke..

 

Tror måske det føles sådan. Har kun prøvet med en hund før hvor der gik mange mange år før jeg ikke savnede voldsomt og kunne fælde en tåre over tabet og han levede i 10 år (stor hund så lang levetid for den).

Det er desværre en af de hårde betingelser ved at have dyr at de for langt det meste af tiden kun lever en brøkdel af den tid vi lever i. Når man har en god ven er det jo altid hårdt at miste. At få et dyr er også at få en sorg når man skal af med det igen. Glæden man får fra dyret i mellemtiden må man jo så bare håber er så langvarig som mulig.

[Koneko]

Pokie her har med tiden fået en sjov og ret mærkelig vane når hun har brugt kattebakken.. Ved ikke helt præcist hvad det er hun foretager sig, da jeg kun hører hende, men altså i 5 til 10 minutter efter hende "funny business" på bakken begynder hun at skrabe.. Lyder som om hun skraber på kanten af bakken og hun bliver ved og ved og ved.. Og det er altid om natten hun går derud og hun stopper ikke før jeg kalder hendes navn.. O__o Gad vide om hun får noget knap så lækkert på poten og prøver at få det af? Det er i hvert fald ekstremt lang tid hun gør det synes jeg..

[Tina Nilsson]

Pokie her har med tiden fået en sjov og ret mærkelig vane når hun har brugt kattebakken.. Ved ikke helt præcist hvad det er hun foretager sig, da jeg kun hører hende, men altså i 5 til 10 minutter efter hende "funny business" på bakken begynder hun at skrabe.. Lyder som om hun skraber på kanten af bakken og hun bliver ved og ved og ved.. Og det er altid om natten hun går derud og hun stopper ikke før jeg kalder hendes navn.. O__o Gad vide om hun får noget knap så lækkert på poten og prøver at få det af? Det er i hvert fald ekstremt lang tid hun gør det synes jeg..

 

Hæhæ.. Det er så dejligt at vi ka både lugte, mærke og høre.. at der er liv.. ikk?.. :3

[Tina Nilsson]

Hej alle sammen

 

Vores Elmer på 3 år, (Ham på billedet) bokser i tæppe, han putter det i munden og bokser så ned i det, han kan blive v. Et godt stykke tid og kommer nærmest i "ekstase".

 

Da vi hentede ham 12 uger gammel, var han sammen m. Sin mor og en del (5-7) søskende.

 

Misse mor rørte sig ikke ud af lænestolen i de 2 timer vi var der, kom heller ikke og hilste, og gad mig ikke rigtigt da jeg rakte hånden til hende, jeg kan huske at jeg spekuleret på om hun "fejlede" noget.. Sorry..

Men spurte ikke om det.. Kan hun ha været "træt" af ungerne? Hvis det er tilfælledet, kan der så "mangle" opdraglese fra hendes side?

Han er en robust, glad og dejlig kat, men jeg har brugt lang tid på at "socialiserer" ham (Og er jo ikke færdig). Så der kan også ha manglede håndtering fra avleren?..

 

Jeg v. ikke hvad der er bedst, at lade ham være, eller bræmse ham m. kæl og tale? Gør jeg det sidste, virker han mere tilfreds og lægger sig til ro.. Hva syntes I?

Mvh.

Redigeret Marts 13, 2011 af Tina Nilsson

[Bornholmeren]

Jeg tænker straks på min Mons ( som ikke er her mere ) , han gad ikke meget kontakt og var ikke særlig kælen, men jeg tror bare det var hans sind der var sådan. Min datter kunne dog altid få et spind, ikke mig... Jeg syntes det lyder som om du gør det helt rigtige..

 

Katte kan også ændre sig efter hvilke andre katte de er sammen med, nogen kan blive rigtig kældne hvis de feks bliver alenekat, det har jeg set flere gange..

[Tina Nilsson]

Tror måske det føles sådan. Har kun prøvet med en hund før hvor der gik mange mange år før jeg ikke savnede voldsomt og kunne fælde en tåre over tabet og han levede i 10 år (stor hund så lang levetid for den).

Det er desværre en af de hårde betingelser ved at have dyr at de for langt det meste af tiden kun lever en brøkdel af den tid vi lever i. Når man har en god ven er det jo altid hårdt at miste. At få et dyr er også at få en sorg når man skal af med det igen. Glæden man får fra dyret i mellemtiden må man jo så bare håber er så langvarig som mulig.

 

åh ja, så rigtig skrevet.

 

kh.

[Tina Nilsson]

Jeg tænker straks på min Mons ( som ikke er her mere ) , han gad ikke meget kontakt og var ikke særlig kælen, men jeg tror bare det var hans sind der var sådan. Min datter kunne dog altid få et spind, ikke mig... Jeg syntes det lyder som om du gør det helt rigtige..

 

Katte kan også ændre sig efter hvilke andre katte de er sammen med, nogen kan blive rigtig kældne hvis de feks bliver alenekat, det har jeg set flere gange..

 

Okay, det lyder godt, tak.

[Tina Nilsson]

Jeg tænker straks på min Mons ( som ikke er her mere ) , han gad ikke meget kontakt og var ikke særlig kælen, men jeg tror bare det var hans sind der var sådan. Min datter kunne dog altid få et spind, ikke mig... Jeg syntes det lyder som om du gør det helt rigtige..

 

Katte kan også ændre sig efter hvilke andre katte de er sammen med, nogen kan blive rigtig kældne hvis de feks bliver alenekat, det har jeg set flere gange..

 

Tænk, det sagde min datter også, at de to katte vi har, ville blive rigtig goe alene katte.. :3

[missmille]

Når jeg læser i sengen, vil Mille gerne ind og ligge under mine ben, med dynen over

og hun render tit rundt og lyder som om hun er kattegal, men hun gør mig bare opmærksom på at hun nu har fundet én af sine bolde frem og nu skal jeg altså lege med hende, kaste den, så hun kan fange den og komme tilbage

[O´ernes mor]

Tænker at det er tryghed at han bokser i tæppet. Det at han også tager det i munden og ælter/bokser er jo hen af hvad de gør når de dier hos moderen. Har mest hørt fænomenet fra katte der er blevet taget for tidligt fra eller har haft en mor der ikke rigtig gad dem. De finder en erstatningspat. Nogle sutter på tæpper, hjørnet af en pude. Har hørt om en kat der suttede på sin menneskemors løse hud ved albuen. Havde en kat vi fandt i vores grissehus da den kun lige havde lært at gå. Dens mor var blevet kørt ned uden for vores hus, så vi tog den til os. Den fandt en erstatningsmor i vores han cavalier king charles spaniel. Så lå han mellem hundens ben og pattede på noget hår mens han æltede. Det fandt hunden sig i indtil katten en dag tog fejl af noget hår og ja i ved. host host. Så fandt katten ud af i stedet at stille sig op af hunden og patte den i nakken når den var ude i haven. Så tror det er det samme for en kat at patte/bokse/ælte i diverse ting som det fx er for et barn at have en sutteklud eller bamse og tulle rundt med. Så bare nus ham og lad være med at bremse ham i det. Det gør ham jo glad og tryg.

[O´ernes mor]

En anden sjov ting der nogen gange godt kan blive ret så irriterende faktisk er at vores hankat der snakker snakker og fortæller om alt svare igen hvis man beder ham om at tie stille. Hvis jeg tysser på ham kommer der lige efter et fornærmet miav og så kan vi så stå der og skiftevis tysse og miave. Hans miav bliver mere kontant, højere og mere irritabelt at høre på.

Vi kan også snakke sammen. Snakker man til ham svare han. Det har han næsten altid gjort mere eller mindre. Han er heldigvis ved at holde op med sine natlige seranader og synger han efter damer på terrassen kan vi næsten altid få ham til at holde mund. Skal jo ikke have at naboerne bliver trætte af ham og forlanger at vi skal af med ham. Han er blevet meget morsyg den sidste uges tid. Skal sove sammen med mig om natten, vi skal dutte næser hvis jeg går forbi ham. Formaster jeg mig til at glemme det, miver han efter mig og strækker forbenene ud efter mig. Han skal også helst ligge i fars stol ved siden af mig ved computeren og igår da far kom hjem og fik lavet sin computer efter at have undværet den i en uges tid indtog far jo igen sin stol og pc. Det var Oswald ikke helt tilfreds med og han lagde sig bag fars stol og lavede lyde der lød meget sørgelige og næsten som om han græd. Den stakkels kat havde MEGET ondt af sig selv. Men lige nu er det kun mig og kattene der er hjemme, så nu sidder vi på hver vores trone og hygger (Ofelia der er blevet mere sky og underlig på det sidste ligger bare på min søns seng dagen lang og kommer næsten kun op for at spise og drikke. ) Håber hun bliver mere tillidsfuld når vi har fået kastreret vores hankat. Tror hun er bange for han vil springe på hende igen, selvom han nu bare gerne vil snuse og vaske hende. Det bliver desværre kviteret med en flad og ca en gang om ugen får han nok og tager fat i hende og så får hun sig eller en ordentlig vasker i hele sit fjæs eller også holder han hende bare fast. Hun vræler ikke over det mere, så håber sådan at det kan ende med at de kunne få lidt glæde af hinanden og om ikke andet at hun vil blive social igen.

[Katrine Louise Jørgensen]

Ja, billederne siger vel det hele