Hop til indhold

Et nys eller to i ny og næ - er det normalt?


MissPil

Recommended Posts

Hej allesammen,

 

Jeg er både ny her på katteforum.dk og nyudklækket katteejer. Min kæreste og jeg har haft vores kat Ebony, der er en Hellig Birma, siden oktober.

Da jeg ikke tidligere har holdt kat, kan jeg godt blive i tvivl om, hvad der er "normal katteadfærd". Her på det sidste synes jeg at have lagt mærke til, at min kat nyser lidt. Det kan være et par gange om dagen - udover et nys i ny og næ, er der intet der skulle kunne tyde på, at hun skulle være syg. Hun spiser som hun plejer, hun indtager vand som hun plejer, er kælen og legesyg som hun plejer og hendes næse, pels, øjne og ører er rene og "velholdte". Hun har endog "taget på i pels" og virker sådan set i bedre stand, end da vi fik hende (hvor hun lige var blevet færdig med at være mor til et kuld killinger).

Men da jeg begyndte at lægge mærke til, at hun indimellem nyste blev jeg bekymret, da jeg har læst at det kan være tegn på diverse følgesygdomme, fx Herpes. Hun er dog indekat og har ikke kontakt med andre katte, derfor har jeg svært ved at se, hvordan hun skulle have erhvervet sig en kønssygdom. Som sagt virker hun også ellers helt som hun plejer: en meget livlig og glad kat, der er sulten på livet og hvad der er at finde i madskålen.

Hun fyldte et år i august og har tidligere været "avlskat" i min morbrors katteopdræt (blev mor til et enkelt kuld killinger), men skulle omplaceres og havnede hos os, hvor hun er faldet rigtig godt til.

Mit spørgsmål er derfor - til jer garvede katteejere - er det helt normalt, at en kat nyser i ny og næ (jeg har tænkt, at det måske kunne være støv eller lignende, der drillede engang imellem) eller skal jeg høre alarmklokkerne ringe og storme til dyrelægen med hende for et par nys?

Jeg er helt ude af stand til at dømme situationens alvor, for jeg synes jo at hun virker helt frisk og rask, men hvad jeg læste på diverse katteforum'er om katte-nys gjorde mig urolig.

Al feedback værdsættes og tak for din tid!

 

Med venlig hilsen,

en bekymret katteejer

 

Frk. Pil.

Link til kommentar
Del på andre sites

Hej MissPil. Jeg tror du kan tage det helt roligt mht. kattens nysen. Katte kan, som vi mennesker, nyse uden at det er tegn på sygdom. Et lille fif som kan være godt at holde sig til når man skal vurdere om ens kat er syg er at se om katten er alment påvirket. Med det mener jeg, at hvis din kats almene tilstand er påvirket så skal man være opmærksom og evt. kontakte sin dyrlæge. De almene ting du kan holde øje med er fx. Spiser og drikker katten som den plejer? eller er katten nedstemt? Og iøvrigt alt hvad der afviger fra kattens normale adfærd. Jeg siger ikke at man skal styrte afsted til dyrlægen hvis katten ikke spiser så meget som den plejer, men man skal være opmærksom på at det kan væe et sygdomstegn, og måske ringe til dyrlægen og få et godt råd...så kan de jo vurdere om katten skal tilses.

 

Men alt i alt så hold øje med om katten er alment påvirket, det er altid en god målestok. For hvis katten er alment påvirket er der som oftest noget galt.

Link til kommentar
Del på andre sites

En af min egne katte har også nyst i en periode, men da havde han også løbende næse og øjne. Han fik lidt penicillin (Clamoxyl) og så var det væk. En kat skal jo normalt ikke nyse, så hvis det fortsætter skal du nok kontakte dyrlægen. Han/hun lytter jo også på lungerne for at høre, om der er noget på dem. Men du skal ikke være bekymret.

God jul

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...