Frustration efter ny kat i familien

[HelenaLucca]

Hej! Jeg er ved at være desperat efter en løsning på mit problem med mine katte.

 

Omkring denne tid sidste år fik jeg en skøn siameser/hellig birma killing, som hurtigt blev mit et og alt. Han hedder O'Malley, og er nu 1 år og 4 måneder gammel. Han har altid været meget afhængig af at være omkring mig hele tiden, og er i hælene på mig konstant. Han vil rigtig gerne lege og slås, og det har jeg ikke haft et problem med indtil for et halvt års tid siden, efter at han var blevet tæmmelig stor, og bed meget hårdt og legede meget voldsomt. Han er indekat, men jeg har gjort hvad jeg kunne for at han ikke skulle kede sig, og jeg kommer altid hurtigst muligt hjem efter skole, for at mindste den tid han er alene. Jeg bor i en forholdsvis stor lejlighed og han har et kattetræ helt op til loftet, så han har masser af plads til at spæne rundt på. Han har også været udenfor i sele, men det var han ikke så begejstret for.

 

Men efter at han er blevet ældre, interesserer han sig ikke så meget for legetøj længere, og kan derfor ikke passe sig selv. Jeg skal være på hele tiden, fordi han hele tiden vil lege fangeleg eller slås (meget voldsomt). Det giver mig så dårlig samvittighed, når jeg sidder og skal lave lektier eller lignende, og han sidder og klager meget højlydt for at få min opmærksomhed.

 

Men for to uger siden anskaffede jeg mig en norsk skovkat, for at finde en legekammerat til O'Malley. En rigtig smuk hunkat på lidt over 2 år ved navn Leloo, som er vokset op med en jævnaldrende, legesyg Dobberman og har også levet som indekat hos sin tidligere ejer. Den tidligere ejer havde pludseligt fået voldsom allergi, og skulle af med Leloo hurtigst muligt. Jeg har læst om racen, og det lød til at være en passende kat. Jeg tog ud for at møde Leloo, og hun virkede imødekommende og kunne sagtens håndtere den store dobberman, hvilket jeg tog som et godt tegn, for min O'Malley er mindst lige så legesyg.. Jeg havde planlagt at få den nye kat i påskeferien for at have så meget tid og overskud så muligt til at give den nye kat en god start hos mig.

 

Mit problem er så det, at selvom at jeg gjorde hvad jeg kunne for at introducere kattene stille og roligt, gradvist over 2-3 dage, lærte jeg hurtigt at jeg nok havde fejlbedømt hvor godt et match Leloo er til O'Malley. Tidligere ejer havde ikke oplyst at Leloo var i løbetid da hun ankom, så jeg fik en kat som var helt rundt på gulvet, og prøvede hele tiden forgæves at få min kastrerede hankat til at parre sig med hende. Han bed hende i nakkeskindet op til flere gange, men anede ikke hvad han så skulle gøre efter det. Han så dog mest Leloo som en ny legekammerat, og blev ved med at takle og jage hende, hvilket hun jo slet ikke havde tid eller lyst til. Jeg fik fat i nogle p-piller til hende efter nogle dage, for at bremse løbetiden, som er helt overstået nu. Men, nu vil hun ikke snakke med hverken mig eller O'Malley. Hun ligger allermest bare på en stol under køkkenbordet, eller på O'Malleys kattetræ og kigger ud af vinduet. De to katte kan godt være i samme rum, spise og sove i samme rum og også sidde ved siden af hinanden, men der er ingen fysisk kontakt overhovedet.

 

Leloo vil rigtig gerne lege med legetøj som for eksempel en drillepind, og det fungerer OK når de to katte leger på samme tid med det samme stykke legetøj som jeg styrer, men hun gider bare ikke lege, eller slås... Hvilket var hvad tidligere ejer sagde at hun gerne ville. Men Leloo går en stor bue udenom O'Malley når han er i legehumør. Han jager og bider hende på trods af at hun protesterer højlydt, hvilket betyder daglig hvæsen og knurren fra Leloos side. Han fatter ikke hendes hentydninger til, at han skal lade hende værre. Hun er blevet så mistroisk overfor O'Malley, at han ikke engang kan snuse til hende, uden at få et slag over snuden. Jeg har sørget for to kattebakker, der er placeret langt fra hinanden, så toilet-territorier skulle ikke været et problem.

 

Jeg har kun haft Leloo i to uger, og jeg ved at det er tidligt at blive bekymret, men det er som om at det bliver værre og værre, og jeg vil gerne undgå at stresse Leloo for meget. Hvis hun ikke har lyst til at lege, så kommer hun til at få det rigtig svært sammen med O'Malley, som elsker sjov og ballade og angriber alt der bevæger sig.

 

Min mavefornemmelse fortæller mig at jeg har handlet forkert i at adoptere Leloo, men jeg er meget imod at anskaffe sig et kæledyr, og derefter skille sig af med det igen.

 

Det er en konflikt der fylder meget i min hverdag, og jeg har desperat brug for råd.

 

På forhånd tak!

 

Helena Lucca Schulin

 

[Pinny]

Jae, du skulle nok hellere have en jævnaldrende kastrat (han)- af et tilsvarende temperament. Nogen af mine er noget siam-noget bagud i tavlen, og de har altså et ekstra gear, og snakker mere. Men min mindste hunkat- sætter altså bøllestorebror på plads!

 

Nu er to uger altså ikke ret længe! (Og jeg håber, du får Leelo neuteret hurtigst muligt: P-piller er noget bras).

 

I julen passede vi en kat (og hun er ualmindeligt lille!), hun gik i løb, så mine helt mistede interessen for at tæve hende, og hun var så lige den tand mere dominant. Da hun gik af løb, turde mine ikke at gøre noget! :rolleyes: Der var hun stemplet som en "uha og uff- hun klistrer!"-kat. Det var måske godt nok- mine er ret stride.

 

Men altså: to uger er ikke ret længe.

Du kan ikke regne med, at katte leger og underholder sig selv, når de er lidt større, det er DIG, der skal aktivere og lege med dem, nu de ikke kommer ud. 10 minutter 3 x dgl- mindst.

 

Hvis Leelo siger fra, og ellers ikke gemmer sig i et skab/kattene ikke slås, så skal det nok gå! De bliver måske ikke verdens bedste venner, men nogen gange er neutralitet, det bedste, man kan håbe på. Sålænge de ikke slås! At hun siger fra- er et godt tegn.

 

Jeg har selv lavet "fejlen" med en legekammerat til en af mine katte, men jeg fortryder det ikke: Det var en lille sort kat- med en KÆMPESTOR personlighed. Hendes killinger- har arvet lidt af hvert, men den mindste- er en personlighed. Og Blå- er en bølle (og min lille blå "hund"- der går fri ved begge fødder.

 

Men hvis nogen bestemmer- er det Mini- og han hverken slår eller puster sig op, han er bare den, der bestemmer. :cool: Den der rolige selvtillid mine siamnoget ikke har. Og hvis Blå keder sig fordi, der ikke sker noget- tjah, så sørger han for, at der sker noget. Yndlingssporten er at glo provokerende på Anton, som er lidt bange for ham.... SÅ kommer Blå ud!

 

Jeg håber, det løser sig for dig. Men få hende neuteret.

[HelenaLucca]

Hej Pinny! Mange tak for dit svar!

 

Hold da op, det lyder til at du har en ordenligt flok

 

Jeg bestilte allerede en tid hos dyrelægen til at få hende sterilliseret, få dage efter hun ankom, så det bliver heldigvis gjort på mandag!

 

At lege med kattene flere gange om dagen er ikke et problem. Mit problem har i lang tid været at O'Malley ikke rigtigt gider lege med legetøj længere. Han vil kun slås og bide, hvilket min hud ikke er lavet til Set i bagspejlet, har du nok ret i at jeg skulle have haft en han i stedet for Leloo.

 

Jeg håber at min situation bliver bedre, og at Leloo falder bedre til inden alt for længe.

 

Ville det være ondskabsfuldt at finde et nyt hjem til hende, hvis hun og O'Malley ikke finder ud af det? For det virker også ondskabsfuldt at beholde hende hvis hun ikke har det godt Det vigtigste er jo at hun er et sted hvor hun trives.

[*Felis*]

Du har en adfærdsforstyrret kat. Den lider af det man kalder Play-agression og det er en dybt uhensigtsmæssig adfærd visse katte udvikler.

Der kan være forskellige årsager til det....... nogen bliver det fordi de f.eks. er vokset op uden kontakt med andre katte (f.eks. opflaskede killinger), nogen få forbliver afhængige af at være sammen med andre katte (90 % af alle katte trives udmærket alene da katte ikke er flokdyr) men langt den hyppigste årsag er at katten vokser alene op med mennesker der selv tricker katten til at blive sådan, for det er så vanvittig morsomt, når en lille killing tirres til at lege fangeleg efter fingrene, kildes på maven til den hager sig fast o.s.v......de glemmer bare, at det er knapt så sjovt når missedyret er udvokset og med store tænder der bider hårdt og kløer der er sylespidse og katten har masser af kræfter til at bruge begge dele...og de ved ikke hvordan de skal lære katten hvornår den går over grænsen

 

Jeg kan selvfølgelig ikke lige sige hvorfor din kat er blevet sådan, men du skal bare vide, at sådanne katte kan faktisk på et tidspunkt blive farlige for deres omgivelser hvis bide og slås pludselig tager overhånd.

 

 

Og de flestes forsøg på at få katten til at stoppe, det gør faktisk det modsatte, fordi enhver modstand, skælden ud på katten o.s.v. det opfatter den som et signal til at man går i kamp med den og den bliver mere voldsom.

 

Dit problem vil sandsynligvis ikke løses med en anden kat, medmindre det er en kat, der er i stand til at sætte den adfærdsvanskelige O'mally godt og grundigt på plads = at lære ham på en hård og kontant måde hvornår han går over grænsen på den, som han gør det når han "leger" med dig, indtil han lærer hvordan man opfører sig.

 

Stakkels den hunkat hvis han pludselig begynder at overføre al "slås og bide"-legen til hende i stedet for dig.

 

 

Og så håber jeg du har så du kan holde hende beskyttet fra ham når hun kommer groggy hjem efter steriliseringen og skal holde sig i ro i 10-12 dage indtil såret er vokset sammen og sting kan fjernes.

Uanset hvad, så er det en god løsning at få den steriliseret.

 

Men som sagt, forvent ikke at kattene bliver venner, men håb på at de kan leve sammen uden det går ud over nogen af kattenes trivsel...men desværre tvivler jeg på det, hvilket du også selv så fint beskriver, at **Han jager og bider hende på trods af at hun protesterer højlydt, hvilket betyder daglig hvæsen og knurren fra Leloos side. Han fatter ikke hendes hentydninger til, at han skal lade hende værre***

 

Nej, det fatter han nemlig ikke, for han har ikke lært "kattesprog", hverken af andre katte eller af mennesker...det "sprog" der skulle have lært ham hvornår det er tid at lade være med at angribe.....

[HelenaLucca]

Hej Felis, tak for dit svar!

 

Altså, det star sådan til, at katte lære hvordan man omgås andre katte de første måneder af deres liv sammen med deres mor og søskende. Jeg fik O'Malley da han var 3 måneder. Han har bade mødt min mormors og min søsters kat efter at jeg har adopteret ham. Han har altid haft stor interesse for at snake og lege med andre katte, og det er derfor jeg tog beslutningen om at finde en legekammerat til ham.

 

Alt jeg gjorde da han var killing var at lege med ham som han ville lege med andre killinger, for at undgå understimulation. Jeg har haft en kat før, som også legede meget voldsomt som killing, men det stoppede da han blev omkring 1 år. Det var det same med min søsters hankat. Derfor havde jeg tidligere erfaring med at en kat der leger voldsomt, vil vokse fra det.

 

Du må vide en del om play-aggression siden du så sikkert kan give ham diagnosen, så har du eventuelt nogle tip til hvordan jeg kan hjælpe ham?

 

Og mht. Leloos neutralisering, så er hun hos min mor indtil at hun kommer sig. Det giver hende også en pause fra O'Malley, og derefter vil vi prøve at reintroduksere dem stille og roligt.

 

Vh. Helena Lucca.

[*Felis*]

**Du må vide en del om play-aggression siden du så sikkert kan give ham diagnosen, så har du eventuelt nogle tip til hvordan jeg kan hjælpe ham?**

 

 

Altså det er ikke sikkert, at du kan få "pillet" adfærden ud af ham.

 

Men det du kan forsøge er, at lære ham nogen stopsignaler. Og så håbe på han med tiden finder ud af meningen med det

 

Han skal finde ud af hvornår han går over stregen. Og det er de signaler du skal sende til ham..og du skal være konsekvent hver gang han går over stregen.

 

Først og fremmest er al vild leg med katten forbudt...altså ikke noget med at han skal piske rundt efter en drillepind eller andet legetøj, der bevæges meget hurtigt....

F.eks en papkasse med huller i "kattearm-størrelse" og en bordtennisbold indeni som katten kan fange efter, eller andet som katten måske gider er meget bedre.

 

Og så skal du lære ham stopsignalerne når han angriber og vil lege ved at bide og slås.

 

Det er vigtigt at du ikke gør modstand ved at forsøge skubbe katten væk, daske til den, skælde ud o.s.v.

For som jeg nævnte tidligere vil han opfatte det som om du er med på at slås.

 

Men når han springer på og vil slås, så skal du forholde dig helt passivt, holde hånden stille (hvis det er den han angriber) for at signalere du ikke er med på legen. Og du skal også gøre ham forståeligt at det gør ondt.

Og den bedste måde er at forsøge at efterligne det piv/hyl en anden kat ville komme med hvis den bliver angrebet og vil fortælle modstanderen, at den ikke gider have det og at det gør ondt.

 

Han gider ikke blive ved med at forsøge at slås hvis du "spiller død" og er passiv samtidig med du hver gang giver ham et "hyl"

 

Det er sådan kattene indbyrdes finder ud af det på, når de som små killinger leger sammen og træner angrebsteknikker.

 

Og når der så er en kat der enten ikke har lært det, eller som har tillagt sig adfærden senere, så er det at det bliver et problem når der kommer en ny kat ind i hjemmet, fordi så forstår han ikke når den nye vil have ham til at stoppe, fordi han kender ikke stopsignalet, nemlig at den anden overgiver sig enten ved at gøre sig passiv eller ved at hyle op..

 

Katte er ikke dumme, og forhåbentlig får du styr på ham ;-)

 

 

[Pinny]

Ja, nu har vi "kun" 11.

De bryder sig ikke lige meget om hinanden, som regel går de udenom hinanden, men Blå, Plå og Anton- har det med at ramle sammen. Mens Mini bare giver dem et hak i tuden. (Mini bestemmer) Dominante på den dårlige måde (han)katte- er irriterende og vil slås og bestemme.

 

Mvh

Tine