En lidt trist anledning....

[chathy]

Hej alle I skønne kattemennesker.

 

Jeg har netop oprettet en profil herinde, skønt jeg har været katteejer i mange år.

Årsagen er at jeg ville høre andre almindelige (passionerede) katteejere om hvornår man er nødt til at sige at nok er nok og få aflivet sin kat.

 

Vi har en skøn, stor kastreret hankat på ca. 10 år, som selvfølgelig er husets ubestridte hersker. Han har en unik personlighed og vi elsker ham meget højt. Desværre begyndte han før jul at humpe på det ene bagben, så jeg tog ham til dyrlæger lige før jul og fik at vide at det nok var en forstuvning, fik nogen piller og tog hjem igen. Efter jul var det ikke blevet bedre, så jeg tog af sted med ham igen. Denne gang blev han røngtenfotograferet, jeg fik lov at stå bag dyrlægen og kikke med på billederne og mit hjerte sank i brystet på mig, da jeg kunne genkende omridset af en forandring i hans vestre knæled. Jeg er sygeplejerskestuderende, og har set min del af knoglecancerbilleder hos mennesker, der er såmænd ikke meget forskel der. Nå, men jeg blev sendt hjem igen med nogle flere piller, og en aftale med dyrlægen om at vi jo kunne se tiden an, så længe han var nogenlunde smertefri, spiste og ikke tabte sig og i det hele taget havde det fint, var der jo ingen grund til at gøre noget drastisk. Det var ikke verden mest fantastiske besked, især ikke fordi at det kun er 3 uger siden vi begravede min svigerfar, der tabte kampen med leverkræft, 59 år gammel. Så at skulle ringe til min mand og sige, nu skal du høre, katten har sku' også lige kræft, - nej vel?

Nå men, vi giver ham det smertestillende hver morgen, og han spiser stadigvæk fint. Men han sover meget, (selv i kattemålestok) og han har stadig ondt i sin ben, tiltagende tror jeg. Han vil fx ikke støtte på det når han sidder og spiser, så formår han at løfte det en smule fra underlaget. Han har også små ryk i benet når han bare ligger og slapper af.

Så. Jeg tror måske at det udvikler sig ret stærkt derinde. Og måske har han mere ondt end jeg syntes er rimeligt, også selvom han spiser og er meget kærlig og social. Men, vi vil jo ikke ret gerne af med ham. Så på den ene side er jeg bange for at være for hurtigt ude, fordi jeg ikke vil have han skal gå og lide, og jeg syntes virkeligt han har fortjent at få foråret og måske sommeren med. Og på den anden side er jeg også bange for at trække tiden for længe, så han går og har urimeligt ondt, fordi vi ikke vil af med ham, og fordi vi ikke har forstand til at vurdere hans smerteniveau.

 

Hvad tænker I om vores dilemma??

[chathy]

Vores dejlige pote prins :-D

[Belinda]

Hej Chathy. Århh hvor er han fin! Sikke et dilemma.. Gid dyrene kunne tale og selv fortælle hvordan de har det. Det ville gøre det så meget nemmere. Men altså...Hvor længe forventer de at han kan leve med det? Og er der ikke mulighed for at smertedække ham noget bedre? Hvis nej og hvis løbet alligevel snart er kørt, ville jeg få ham aflivet. Tænker han må have rimelig ondt, hvis han ikke engang kan støtte på benet når han sidder og spiser. Men jeg har ikke haft kat så længe, så hvad ved jeg. Det er bare min umiddelbare mening. Der er andre mere kattekyndige mennesker herinde. Pøj pøj med den hårde beslutning:-(

[chathy]

Hej Belinda.

 

Tror desværre ikke de kan udtale sig om hvor længe han kan leve med det. Jeg må indrømme at jeg ikke har budgettet til at følge med i det på røngtenbilleder, det kostede 1500 kroner alene for billederne i sidste omgang, og desuden skal katten jo også bedøves hver gang det skal ske, så det syntes jeg ikke er en mulighed. Men så står vi tilbage med beslutningen så at sige. Men jo, har tænkt på at høre dyrlægen om han kan få noget mere smertestillende, x flere om dagen, men hvis ikke han vil anbefale det, ja så tror jeg desværre de evige musemarker kalder :-(

[*Felis*]

Er dyrlægen sikker på diagnosen...jeg mener "omridset af en forandring i hans vestre knæled", det kan jo være så meget...slidgigt, eller på anden måde beskadiget led eller noget ?

Er der slet ikke mulighed for det er noget andet, som kan gøres noget ved?

 

Na, men derudover så mener jeg jo ikke der er tvivl om, heller ikke fra dig selv, at katten har ondt sådan som du beskriver det, at den vægrer sig ved at støtte på benet med mere.

 

Og den sover unaturligt meget.

 

At en kat spiser, det behøver ikke være en rettesnor for hvor godt den har det...det er typisk ved sygdomme i organerne at katte vil vægre sig ved at spise..og ikke fordi den har ondt i benet

 

Og ligeledes med vægttab. Den taber sig ikke fordi den har et dårligt ben.. Og en kat der nok spiser, men ikke rører sig nok grundet problemer med benet, ja den taber sig jo ikke. Tværtimod kan den tage på.

 

Du har selv en formodning om, at katten ikke bliver tilstrækkelig smertedækket og der er det at sige til det, at katte i mange tilfælde gør hvad de kan for at skjule smerter, og at hvis først de viser de har ondt, så er det meget slemt...

 

 

Ja det er sgu en kedelig situation med en kat man er glad for.

 

Men jeg tror du skal se sådan på det, at katten kan ikke kureres..han vil få det værre og værre

Han er sandsynligvis ikke tilstrækkeligt smertedækket, har du en formodning om..

Han har deror ikke et optimalt liv mere, han er træt og måske med smerter..

 

Og så skal du tænke på, at det altså ikke er for kattens skyld han er i live, for det er han ikke bevidst om, at han kun lever fordi du ikke har taget beslutning om noget andet..

 

Det er heller ikke for kattens skyld, at du taler om at opleve forår og sommer, for det er han ikke bevidst om, hvorvidt han kommer til eller ej....det er altsammen fordi du gerne vil trække tiden før du skal sige farvel til ham...

 

Og nej, du kan ikke være for hurtigt ude, det kan man ikke være når et dyr er uhelbredeligt sygt...men kan være for sent ude....jeg tror du vælger at gøre det bedste for din smukke missedreng inden det bliver for sent...

[Pinny]

Min tommelfingerregel er: Hvis dyret har ondt, hvis den ikke kan holde sig selv ren og/eller er urenlig- Men helst før, nogen af dele sker.

 

Man opdager som regel selv, bagefter (!), at aflivning sker for sent.

 

Min gamle kat (13 år) blev aflivet, da han sov i badekarret (og sov meget)- og så lugtede han + han led af kramper. Han havde ellers set dr dyr (pga kramperne), men det var for meget. Jeg fortryder i dag, at han ikke kom herfra før! (Før han begyndte at lugte grimt). men manglende pleje af sig selv hos ældre dyr- kan skyldes gigt. Min elskede kammen og børsten.

Søde smukke Romeo- som nu har fred.

 

Selv om du lige har mistet, og alle følelserne er et stort rod, så husk også på, hvem, der har glæde af at dyret er live? Har dyret?

 

Iøvrigt er jeg enig med Felis: Snak med dr dyr og få sat dosen af smertestillende op!

 

Mvh

Pinny- undskyld hvis jeg virker ufølsom- og pøj pøj med katten!