Er min killing for meget alene?

[ATDDK]

Hej alle

Jeg står i lidt af kattedilemma, eller det ved jeg egentlig ikke om jeg gør, er lidt det, jeg gerne vil have jer til at hjælpe mig med at afgøre :-)

Jeg har en skøn skøn kattekilling på 5 måneder.

Jeg bor alene med ham i en etværelseslejlighed, som dog er rimelig rummelig og som har en kæmpe tildækket altan, han kan være på også, når det ikke er for koldt at have åbent derud til, som det stort set kun er her i de koldeste vintermåneder. Han kan ikke løbe ud.

Jeg arbejder 2 forskellige jobs på hhv. 22 timer og 10 timer om ugen. Til det ene arbejde har jeg ret langt og skal derfor tage direkte fra det ene job til det andet. Har derfor to dage om ugen, hvor jeg er væk i en 11-12 timer, mens de andre dage er ca. 8-13. Mine weekender er rimelig bokkede og har en kæreste et lille stykke væk, som er en del ved mig, men en enkelt dag om ugen sætter vi af til at være ved ham. Har altså en del timer om ugen, hvor killingen er alene både mange timer om dagen og nogle gange også igennem nætterne. Jeg gør dog opmærksom på at jeg tjekker på ham mindst en gang i døgnet, selv når jeg har travlt.

Han viser ikke nogen tegn på at han har det svært ved at være alene hjemme -altså, han ødelægger ikke noget eller vælter ting. Han er glad for at se mig når jeg kommer hjem og kan være lidt ekstra ophidset, hvis jeg har været meget væk, men det er det. Altså, han kan finde på at jage fødder og hænder, men han er jo så også kun fem måneder og er ved at skifte tænder.

Men jeg er lidt i tvivl om, om det er for meget han er alene hjemme? Han er ret social anlagt når man er hjemme og kan generelt godt lide mennesker, men viser som sagt ikke nogle tegn på at have et problem med at være alene hjemme.

Jeg er nok bare lidt nervøs for om det er synd for den og at jeg er blind overfor det, fordi jeg er så glad for den. Jeg ved at hende, jeg oprindeligt fik ham fra stadig har hans søster, dog desværre ikke hans mor, og nok gerne ville tage ham tilbage, hvis det var det bedste for ham - de var ikke meget for at gå af med ham, faktisk, for han er en fantastisk kat :-)

Håber der er nogle søde mennesker med lidt mere erfaring med katte, der kan hjælpe mig med lidt afklaring.

Kan lige for god ordens skyld nævne at jeg er 19 år gammel og lige er flyttet hjemmefra. Jeg har i dette år sabbatår efter jeg blev student i sommers og regner med at flytte her fra Odense til København til sommer for at studere. Har allerede nu skrevet mig på venteliste til ungdomsboliger og kollegieværelser hvor man må have kat(og de andre, for at være realistisk), men ved jo omvendt også at det i forvejen er svært at få bolig, så det er også lidt stressende ikke at vide, hvad der sker med ham og mig til sommer :0)

På forhånd tak!!

 

Mange hilsener

ATDDK

[Belinda]

Hej:-)

Jeg har ikke selv SÅ stor erfaring med katte, men personligt så ja.. så synes jeg det er en smule synd. Mest fordi han er killing og ikke har mulighed for at få brændt krudtet af, enten ved at gå ud i det fri, eller i form af en ven/artsfælle at lege med. Og når du så samtidig er mange timer væk. De fleste anbefaler også 2 katte hvis man har kat i lejlighed.

Synes du skal lytte til hvad din samvittighed fortæller dig, tror den vil blive ved at forfølge dig. Og det er ikke sjovt at have dyr, når man konstant har dårlig samvittighed.

Men det er altid en hård beslutning så noget. Held og lykke med det:-)

[*Felis*]

**Altså, han kan finde på at jage fødder og hænder, men han er jo så også kun fem måneder og er ved at skifte tænder.

Men jeg er lidt i tvivl om, om det er for meget han er alene hjemme? **

 

Det du nævner med at jage fødder og hænder, det er desværre ikke noget der bliver bedre med alderen eller skyldes tandskift....det vil blive værre hvis det ikke stoppes nu.

 

Det kan meget vel tænkes at hænge sammen med, at katten er meget alene, keder sig.

 

Nogen katte, især ungkatte/killinger...og især nogen der er indedyr, de kan altså komme til at lide af visse uheldige adfærdsmønstre.

 

Det skyldes, at killinger i opvæksten har et behov for at indøve de ting der hører med til at være kat...altså motorik, jagtteknikker, forsvar/angreb og den slags.

 

Og det bruger killinger hinanden til, altså når de drøner rundt og angriber hinanden, slås for sjov, skinangreb og den slags.

Hvis man tilbringer meget tid med katten og i stedet for katteselskab leger med killingen så den får opfyldt nogen af de behov, så er man som regel heldig, at killingen vokser op og bliver en harmonisk kat.

 

Men for nogen katte er det ikke nok...de begynder at angribe alt hvad der rører sig i håbet om at få noget respons.

Altså angriber hænder og fødder o.s.v i mangel af bedre.

 

Det er en adfærd der kaldes Playagression, altså agression ved leg.

 

katten vil lege, træne, men den kender ikke begrænsningerne og sådan en kat kan med tiden gå hen og blive farlig og uberegnelig.

 

Derfor må man heller aldrig bruge hænder og fødder som legetøj for katte...og ved en kat der er begyndt så småt med den uheldige adfærd, er det vigtigt at vide hvordan man stopper det...og der er det sådan, at enhver modstand, det være sig skælde ud, skubbe til katten, smide den ned o.s.v. det vil katten opfatte som om man besvarer dens opfordring til at lege/slås....

 

Katten skal lære det man kalder "stopsignal", altså sådan som en anden kat ville fortælle, at nu er den gået for vidt.

 

Og det vil med andre ord sige, at når katten begynder at angribe fødder eller hænder, så skal man holde sig helt passiv og i stedet sige en høj lyd....allerbedst hvis man kan efterligne en kat der giver et piv hvis noget gør ondt.

 

Det skal katten kunne forstå.

 

 

Og så spørgsmålet omkring katten og dens alenetid.

 

Ja, jeg synes den er meget alene...fordi, for det første mener jeg slet ikke det er optimalt at have indekat i en etværelses...du kan simpelthen ikke indrette en etværelses så den tilgodeser en kats naturlige behov for fysisk og psykisk udfoldelse.

jeg ved godt, at mange katte henslæber deres liv på den måde, men det gør det ikke mere rigtigt...men rigtigt er det, at der konstateres mange, mange flere tilfælde af adfærdsforstyrrelser hos indekatte end hos katte der har udeadgang og kan få udlevet deres natur og instinkter.

 

og dernæst, når katten så yderligere er alene i så mange timer, det gør det bestemt ikke bedre.

 

Helt ærligt så forstår jeg ikke alle jer unge mennesker, der med pokkers vold og magt skal have dyr til huse med det samme I kommer ud på egne ben, når betingelserne ikke er de rette for dyrene...og I ikke engang aner hvor længe I bliver boende de forskellige steder...og jeg synes det skinner igennem, at du også selv kan se, at det måske har været lidt ugennemtænkt at anskaffe katten....for det har det altså når du her bagefter får alle de betænkeligheder omkring hans alenetid og om hvordan det kommer til at være til sommer o.s.v.

 

Nej, flere gange om ugen alene i elleve-tolv timer og nogen gange også om natten, det er ikke godt nok til en killing på 5 måneder....jeg er sikker på han ville befinde sig meget bedre i selskab med hans søster...og at du ville befinde dig meget bedre uden at forpligte dig over for flere dyr før du er et sted i livet hvor overskuddet og rammerne er til det..

[Belinda]

Synes du skal lytte til Felis. Det er hårde ord, men også meget sande ord..