Hvad gør jeg?

[Pjatja]

Hej alle.

 

Jeg har et problem/dilemma som jeg håber I vil give jeres mening til kende om.

 

Jeg besluttede for halvanden måned siden at det kæledyr min datter og jeg skulle have, skulle være en kat.

Min oprindelige plan var at vente til jeg havde pengene til at købe to (søskende) racekatte hos en opdrætter. (Jeg er studerende, og pt er det ikke stort med finanserne, men jeg er færdig til Januar) Jeg var ikke helt sikker på hvilken race, men efter at have læst om alle mulige og lavet en "hvilken kat passer til dig"-test havde jeg snævret det ind til: Europe, Russian Blue, British Shorthair (var også meget vild med abbyssinieren, men synes (efter snak med en opdrætter) ikke min lejlighed kan sikres nok til så hurtig en kat).

 

Nå, men der skete så det, at jeg for to en halv uge siden sad på dba.dk og kiggede på racekattesiden, egentlig mest af alt for at fornemme hvad priserne lå på.

Men, så så jeg en annonce om en Russian blue hankastrat der søgte nyt hjem. Og da Russian blue, var på listen over ønskekatte, skrev jeg til dem.

De fortalte at han ikke kunne med deres nye kat, nu havde de prøvet fire måneder, men han ville ikke komme indenfor når den anden kat var der. Derudover fortalte de at han var sød og rar, fulgtes med en når man var ude.

Og så (og det skulle jeg nok have bidt mærke i) fortalte hun mig, at han nogen gange prøvede at bide efter hånden hvis man kælede/legede for meget.

Jeg hentede ham hjem dagen efter. Og han har nu boet hos os to en halv uge.

 

Jeg fandt så ud af, da jeg kiggede i hans papirer, at han slet ikke er russian blue, men "helt almindelig" huskat.

 

Han er sød, kommer og hilser med miav når man kommer ind ad døren, elsker at ligge og sove på eller ved siden af en, og virker til at være faldet rigtig godt til. Man skal bare ikke nusse ham!

 

Altså jeg kan godt nusse ham, sådan på nakken og kinderne, i maks fyrre sekunder, så prøver han at bide. Eller langer ud med kløerne efter mig.

Han har bidt min kæreste (ikke så der gik hul) da min kæreste prøvede at kæle ham, efter at han var gået op og lagt sig på ryglænet bag min kæreste.

 

Dilemmaet er nu, at jeg virkelig føler at jeg har "dummet mig" og taget en kat til mig, som slet ikke kan opfylde det jeg ønsker, en lille kælepotte som jeg og min datter kan nusse og lege med.

 

Han har haft bidt ud efter min datter en gang og Jeg har nu fortalt hende at hun ikke skal røre ham, hvis han er gået væk, eller virker uoplagt, hvis han svinger med halen eller ligner en kat "der er på jagt". Hun overholder det fuldstændig, men det ærger mig at vi ikke har fået det "kæledyr" vi ønskede.

 

Hvad synes I jeg skal gøre? Bide i "det sure æble" og beholde ham. Han fejler jo ikke noget, han vil bare ikke kæles. Eller skal jeg "sende ham videre i systemet". (Vi er nu hans fjerde hjem siden fødsel for fire år siden)

 

Håber på at nogen vil give mig deres besyv med, da jeg er noget rådvild i det her.

[*Felis*]

Uha, endnu en der er hoppet på den med at en blå huskat er en russian blue.

 

Først og fremmest ville jeg henvende mig til sælger og forlange at hun tager katten tilbage, da han er solgt på falsk markedsføring ved at bilde dig ind det er en racekat....Og at du vil køre en sag hvis hun ikke tager katten igen.

 

Men det er faktisk næsten umuligt at få en handel til at gå tilbage når en ting er købt privat, men måske det er nok til at skræmme vedkommende at true med det.

 

Men hvis det ikke virker, så er det du skal til at tage stilling til kattens fremtid.

 

Nu ved jeg ikke hvor gammel din datter er, men sådan en kat kan altså blive ret farlig, så alene det du fortæller om ham sammenholdt med barn i huset, det gør da mig ret betænkelig.

 

Og så en anden ting. Jeg forstår sådan at katten havde udeadgang i det tidligere hjem.

Har den også det hos dig? Hvis ikke, så er det heller ikke godt, for det kan gøre ham endnu mere uomgængelig hvis han længes ud.

 

Sende ham videre i systemet...umiddelbart vil jeg sige nej.

Et problem sender man ikke videre....og hvis du skal fortælle sandheden om katten (og det skal man jo) så kommer du aldrig af med ham.

 

Den eneste mulighed ville være som gårdkat, hos kattevenlige mennesker og ikke bare sådan et sted hvor katte er noget der nu bare er der og ellers får lov at passe sig selv.....men et sted hvor han kunne gå hvorhen han vil og dselvfølgelig bliver fodret og nusset lidt med hvis det er det han vil...men sådanne steder er sgu svære at finde...

 

.og jeg synes jo sådan set også han har været Vandrepokal for lang tid og for mange gange...og det kan man sikkert tænke sig årsagen til, nemlig hans temperamentl

 

Nej..det er ikke en nem situation du har sat dig i.

 

Hvis du alligevel synes du vil give katten en chance, så er det eneste råd jeg kan give, at få katten dyrlægetjekket, om der et eller andet sted skulle gemme sig en årsag til, at katten ikke kan lide at blive nusset når den nu alligevel gerne vil ligge hos dig f.eks.

 

Det er faktisk en ikke helt utænkelig situation, at katten kan tænkes at have smerter.

Katte er drøngode til at tackle smerter når det kommer til at leve tilsyneladende helt normalt, men kan så tænde helt af ved udefra kommende påvirkning, som når man kæler med den. Og så er det næsten ligemeget om det f.eks er ryggen den har ondt i og nakken man klør.

 

Katte kan også reagere agressivt ved kæl selv om der faktisk ikke er en årsag...men det plejer være lidt anderledes....noget med, at ved langvarig kæleri, som katten føler meget intenst, så kan det pludselig blive for meget for den...og hvis man så ikke opfanger dens signal om at stoppe...noget der nogen gange er svært at opfange...så langer katten ud.

 

Men alt i alt, så lyder det ikke som om du er særlig glad for den kat.

 

Spørgsmålet er om du ville blive det hvis der kunne findes en årsag på hans opførsel som kunne helbredes.

Hvis det er hans temperament og der ikke kan påvises en fysisk årsag, så ændrer han sig ikke.

 

 

Og m.h.t. sende videre...så nej...

 

Så må du sørge for han har nået endestationen, hvis du forstår

[Pjatja]

Hej Felis.

 

Tak for svar

 

Jeg kan ikke lide at skulle henvende mig til sælger, ved godt de ikke har oplyst mig korrekt, og kan have en formodning om at de gerne ville af med ham af en anden årsag end den de har fortalt mig. Men, jeg tror ikke jeg vil få andet ud af det, end at spolere julefreden i to hjem.

 

Bliver helt trist over at det fremstår som om jeg ikke kan lide ham, for det kan jeg godt. Altså, når jeg er alene med ham, jeg er bare så bange for at han får sat klør eller tænder i min datter så hun kommer til skade, eller bliver bange for katte generelt. Men når jeg er alene med ham (jeg er studerende og skriver pt opgave, så går meget hjemme) er han hyggelig at have, selv om han ikke vil nusses så meget som jeg kunne have lyst til.

 

Jeg tror jeg må starte med at have fat i dyrlægen og høre ad om han kan have skjulte smerter, men tror det "desværre" ikke, da han har været til dyrlæge "tjekup" for et par måneder siden, det fortalte sælger mig i hvert fald, han havde i den forbindelse fået konstateret orm (som han blev behandlet for) men var ellers sund og rask.

 

Han har indtil nu været indekat her, men det har mest været for at han skulle vende sig til at det nu er her han bor. Men han virker ikke interesseret i at komme ud, løber nærmest væk når man åbner døren.

[Kilpi]

Hej

Så lige dit indlæg. Jeg har også en kat, som ikke er voldsomt vild med at blive nusset, men det har hjulpet meget at give den en lille godbid, hver gang jeg nusser den. Bare lidt aen og en godbid og derefter lidt mere aen og en godbid. Lige så snart jeg begynder på det, begynder kræet at spinde og bliver helt medgørlig. Hvis både du og din kæreste begynder på det og du lærer din datter, hvordan det gøres, kan det være, katten begynder at forbinde det at blive kælet med noget positivt og finder sig mere og mere i det. Måske bliver den endda glad for det til sidst. Jeg håber, du finder en god løsning både for jer og katten.

[Pinny]

Det er er meget ærgerligt, at du har fået købt "katten i sækken", altså købt en huskat som racekat, det *ville* jeg henvende mig til sælger om, medmindre, du er faldet for den der, "racekat uden papir"- ting. Det er desværre ris til egen røv. Af skade bliver man klog, men sjældent rig.

 

Nu har jeg selv 3-4 katte, der bider "kærlighedsbid"- 2 af dem, må jeg helst ikke løfte op (hunkatte), men to af mine stribede misser- bryder sig heller ikke om, at blive taget op. og min gamle røde kastrat bed også, bare i ansigtet- når han hyggede sig for godt... Så!

 

Jeg tager hånden væk, og går væk, hvis det har været for meget, men de elsker mig altså *højt*- og vifter med halen, ikke i aggression, men som om deres følelser "koger over", det er selvfølgelig et problem ifht mindre børn, om de kan "læse" katten- om den har fået nok, eller om det er "kærlighedsbid"- og de sidste kan altså gøre ret ondt!

 

Det lyder lidt som min "Plå"- der meget gerne også tager en hånd med poterne, for at blive aet MERE. Men ikke sådan så han kradser, hans søstre "dimser" i min overarm/bider mig i albuen, når de vil ses/aes! eller ud...:rolleyes: (De er født her i min stue, så de har været i hænder fra -altid).

 

Nu er 2½ uge ikke lang tid ved flytning, det kan tage rigtig lang tid for en kat at vænne sig til et nyt miljø ovenpå en flytning. Jeg vil anbefale, at du/I -finder noget legetøj (som katten vil lege med), og leger ham træt dagligt. At I lærer ham- at hænder ikke er legetøj. At han får et højt sted eller flere, der er "helle", hvor han er i fred, men kan holde øje med "Undersåtterne"...

 

Hvis han ikke vil ud (nogen af mine er de rene stueplanter- andre SKAL ud i alt slags vejr- det er forskelligt!), så lad ham dog blive inde, men find noget (ikke Jeres hænder!) - og leg ham træt med det. Kradsede han rigtigt- eller slog han ud som advarsel?

 

Hvis du/I har interessen for den slags, så er klikkertræning- eller bare træning- af katten meget effektivt. Så bruger den knolden- og bliver træt. Mine (dem der dimser og kærlighedsbider) er de katte med det "højere gear" (Siam-noget nogen led ude), men en af dem ligner mere en skovkat- og hun er jordens værste kælekat (hun bliver helt slatten), hun kan så give "highfive" på kommando, men det er min erfaring: Katte er meget forskellige! Selv søskende. hendes halvbror er en bølle ovefor andre katte (men er min lille "blå hund"- han er rent blå), hendes anden halvbror er blåtabby med hvidt, og han er en stor smuk kat- og det værste kæleøre.

 

Så: Prøv at lege/træne- og give tid. Hvis han ikke decideret har mjauwrrrr!/hvæst og slået ud og revet, så skal I også give ham lidt plads.

 

Det er selvfølgelig nemt for mig at sige, men vores første hunkat slog også til, og det stakkels barn, blev også meget ked af det, når katten kunne ligge og nusse i halve timer- og så blam! Det hjalp neutering dog på hun var vild til hun selv flyttede ind 16 uger gammel), men nu er din jo allerede kastrat.

---

I øvrigt forstår jeg ikke at folk lyver om racer, men -temperament: Se det kan ændre sig ved flytning. (Min siam-noget faldt helt ind i min flok fra dag 1 - faktisk fra time 1, men hun var alligevel meget stresset i lang tid, kunne jeg se bagefter.) Jeg ville ikke selv anskaffe et husdyr- uden at den evt kan gå retur indenfor 14 dage, hvis det nu ikke går med andre dyr/barn, også selvom jeg ved det med flyttestress, man skal være glad og kunne trives med sine dyr ret hurtigt, og de skal også være tilpasse. (det er ret selvmodsigende- ikke? Men sådan er det!)

----

 

Jeg håber, det går bedre med Jeres kat, hvis I får aktiveret den/får liggepladser til den.

Held med det!! (Y) (Y) (Y)

 

Mvh

Pinny- kattedame i snart 30 år- før det hunde-/heste- kaninmenneske.

Redigeret December 14, 2013 af Pinny
ordfjumring