Hop til indhold

Katten "angriber" min søn


Marco

Recommended Posts

Jeg har en Ragdoll på 10 måneder, der altid er lige hvor vi er. Inden for en radius af en meter hele tiden. Han leger ikke med sig selv - men leger meget gerne med os. Min søn på ni er blevet hans legetøj. Han angriber ham, hopper i ansigtet, vil nappe og ligger på lur efter ham. Når katten kæler vil han også nappe - ikke hårdt men han bider i kinder, næse, fingre og tæer.

 

Jeg har brug for gode råd om hvordan jeg lærer katten at stoppe og hvordan jeg lærer min søn at sige fra på en god måde. så det ikke udvikler sig til en dårlig situation for os alle.

 

Katten er alene hjemme om dagen - og jeg tror han er understimuleret, spørgsmålet er, om det er for sent at anskaffe en kat til - for at han kan få en legekammerat.

 

Jeg håber nogle af jer har et godt bud.

Link til kommentar
Del på andre sites

Katten er ved at udvikle den uheldige adfærd der kaldes Play-agression.

 

Man ser det hos de katte der ikke kan håndtere at vokse op som alenekat og derfor bruger mennesker som mål for en adfærd katten ville have udført med en anden kat, altså leg, træning af motorik, jagtteknik o.s.v.

Andre katte udvikler det hvis de som små bliver vænnet til at de i leg skal angribe fingre og tæer, lege "fangeleg" o.s.v...

 

Kattene lærer bare ikke også, at finde ud af hvornår de skal stoppe igen.

katte har indbyrdes signaler hvor de fortæller hinanden, at nu er det nok.

 

Men de signaler lærer kattene ikke fra mennesker hvis de ikke ved hvordan de skal vise katten når det er nok.

De fleste gør nemlig den fejl, at de irettesætter katten...måske skubber den væk, hvis det er særlig slemt daskes der nogen gange til katten o.s.v.

 

Og det er det allerværste at gøre, for enhver modstand vil katten opfatte som en invitation til at "slås"...

 

man skal i stedet forsøge at lære katten det man kalder "stopsignalet"...altså efterligne hvordan en anden kat ville fortælle, at den ikke gider blive angrebet, bidt og nappet i.

 

og det gør den ved at give et piv fra sig og forholde sig passivt.

 

Hvis en kat f.eks springer på en hånd eller noget, så skal man give et højt "av/piv/hyl" fra sig og holde sig helt i ro.

Det fortæller katten, at nu er den gået for vidt og modstanderen vil ikke være med.

Hos katte hvor det er blevet en uheldig adfærd, er det ikke noget man løser fra dag til dag...det tager tid, og man skal være konsekvent.

Det kan måske nogen gange være svært at forklare børn, at det altså er helt slut med at lege vildt med katten...hvis de altså måske gør det....og ligeledes skal de lære, at al leg med katten foregår med legetøj...aldrig hænder og fødder.

 

M.h.t. en kat mere.

 

Så ja, det eneste tilfælde hvor man faktisk ved, at det vil være en fordel med en kat mere...det er hvis en kat er understimuleret eller er ved at udvikle Playagression...netop fordi det er en "kattemakker" den mangler og i stedet forsøger at bruge menneskeerstatning..

 

En aktiv kat som ham der, han bør have en jævnbyrdig kammerat, ca samme størrelse, køn, temperament og alder.

Der kan godt være lidt tilvænningsvanskeligheder når man anskaffer en kat mere, for katte er ikke af naturen flokdyr.

Men som regel bør man helt lade kattene selv finde ud af det...men hvis en kat virkelig meget har savnet en anden kat, så går der som regel ikke lang tid før de bare er bedste venner.

 

Men nu ved jeg ikke med ham I allerede har...er han kastreret?

Hvis ikke vil det være en god ide.

Fordi for det første vil langt de fleste hankatte begynde at strinte hjemmet til når de bliver kønsmodne...men med to hankatte vil det være en nødvendighed at de bliver det, da de ellers vil blive rivaler i stedet for venner...og overgå hinanden med strint melelm slåskampene...

Link til kommentar
Del på andre sites

Tusinde tak for det fyldige svar, der er mange gode oplysninger, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at han mangler selskab og en legekammerat - så det vil jeg overveje.Og så vil jeg se om vi kan får rettet op på hans play aggression, for ellers går jeg ud fra den udvikler sig yderligere. Han er kastreret og er en indekat som de fleste ragdolls er.

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 1 year later...
Gæst krumlesmor

Tak for det! Jeg har en kat, der forleden angreb mig imens jeg sov - kl. 06.15 - fordi han ville have mad NU! Det gik ud over min albue med en masse blod og en penicellinbehandling til følge. Jeg blev chokeret og ked af det og har spurgt rundt omkring, hvordan man fortæller en kat, at "nu er det nok". Jeg tror, jeg peb, eller råbte AV, vågnede. Han har holdt sig på afstand siden og modtaget min kæl med vagtsomhed. Jeg håber, at det gode forhold bliver genoprettet.

Det er godt at vide, at man skal give lyd. Det er første gang, jeg har hørt det. Har ledt efter metoder.

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...