Moralsk katteproblem

[palindrome]

Hej allesammen.

 

Jeg er i den situation at jeg har en rigtig god veninde som for nyligt er blevet min nabo også, fordi at jeg er flyttet ind kun 30 meter fra hende. Vi har det til fælles at vi altid har elsket katte. Jeg har selv 2 hankatte som er brødre i min nye 65kvm lejlighed, hvor jeg begynder at overveje at lukke dem ud når vejret bliver lidt varmere. Hun bor på lidt over 45kvm, og havde for et år siden to indekatte, begge hunkatte. Jeg synes jo det er fint, fordi katte har brug for en medkat så de ikke bliver ensomme, og det er vigtigt når man holder indekat!

 

Sagen er den, at det seneste år, er det blevet til mere end de to katte hun havde for et år siden. Hun fik en ny killing omkring nytår sidste år, og så adopterede hun yderligere to katte i sommers. For en uge siden fandt jeg ud af at hun havde fået en sjette kat i julegave af sin kæreste.

6 indekatte, alle hunkatte som ikke er steriliserede på 45 kvm, hvor de ikke kan komme ud. Jeg synes personligt det er dyreplageri, på trods af at jeg ved at min veninde, som i øvrigt er på kontanthjælp og ikke ville være i stand til at betale for uventede dyrlægebesøg, bruger næsten alle sine penge på at købe det absolut bedste foder (livretter såsom kalvelever, leverpostej og andet godt). Jeg har tidligere konfronteret hende og sagt at jeg synes at hun skal begynde at tænke mere på sig selv end kattene. Hun lever praktisk talt af rugbrød fordi hun køber dyrt ind til kattene, og hun er efterhånden sjældent hjemme fordi hun tilbringer rigtig meget tid hjemme ved sin mor og hos sin kæreste. Så kattene bor mere eller mindre for sig selv i lejligheden.

 

Det har ikke hjulpet at konfrontere hende, og hun bliver bare vred når jeg nævner det. Spørgsmålet er, om man bør anmelde hende for dyreplageri? Det er jo synd for kattene. Hun må heller ikke have alle de katte i lejligheden, og hun kan blive smidt ud for det. Men hun er tilsyneladende ligeglad med alle konsekvenser for hendes ekstreme behov. Men hvis jeg anmelder hende, er der så mulighed for at gøre det anonymt? Og er det i det hele taget ondt af mig at anmelde en af mine bedste veninder? Hvad synes I?

[Pinny]

Åh, det er svært! Du kan jo ikke tilbyde 3-4000 kr til neutraliseing af kattene. Og alle de fonde man kan søge, kræver- der er lagt ud.

6 katte (ja, jeg har "kun" 9 nu, der æder for 2 x 543 kr- om måneden, og det er ikke billigt foder, men den slags tørkost, der er billigst, og som de trives på- og elsker. Det er alligevel en slags penge.).

 

Du må nok prøve at tale med din veninde- igen igen. Ukastrerede hunkatte bliver meget stressede ved at gå i løb (løbetid) gentagne gange- især når de aldrig får små. Det er også en art dyrplageri!

 

Hvis kattene ikke tilses dagligt- er det en overtrædelse af dyreværnsloven- det kan politianmeldes. (Om der kommer noget ud af det?!).

Ellers er der Kattens Værn/Dyrenes beskyttelse. Men katte tilmeldt deres internater vil- desværre(!) ofte gå direkte til aflivning. Der er bare ikke nye ejere nok, der vil tage neuterede vaccinerede raske og mentaltestede katte. Ikke når man altid kan få kylet en gratis killing i nakken...

 

Det er svært at være venner med folk, man ikke synes behandler dyr, godt nok! Har selv haft nogen, hvor de kom vadende- alle tre småbørn med mor og far- og de skulle dæleme IKKE have en killing af mig. Selvom vi havde for mange små. Jeg ville ikke forære dem et dyr- på vilkår!

Søde mennesker, men de kunne ikke passe dyr (havde en stakkels logredor hund, der stod bundet til hegnet! Det var en sød hund). De havde ikke TIDEN og overskuddet.

 

Det kunne de ikke se selv. Men at komme vadende ind med småbørn: "Vi skal have en killing!". Nej, det skulle I ikke! Slet ikke, når I ved i har en katteskydende nabo- og små børn. Og hunden er for vild fordi, I ikke bruger tid på at opdrage den. Uden tid til hunden- ingen til katten.

Katte skal også opdrages! Og børn!

 

mvh

Pinny