Hop til indhold

Kan 8 uger gamle killinger være adskilt fra mor om natten?


IdaAdi

Recommended Posts

Hej alle kloge katte-kendere, jeg håber virkelig I kan hjælpe mig et dilemma!

 

Min dejlige hunkat fik for 8 uger siden 5 stk planlagte killinger. Alt er gået fint og godt, og de er alle lovet væk til nye hjem når de fylder 12 uger.

 

Men...

 

Jeg har dem i mit kolonihavehus, hvor jeg kun har et rum. Og den sidste tid er de begyndt at larme (dvs. lege) ufattelig meget om natten, hvilket selvfølgelig er naturligt. Men jeg får ikke sovet! Jeg sover omkring 4 timer i døgnet for tiden, og er ved at gå ud af mit gode skind!

 

Min plan for at løse det er at bygge en slags "katte-hus" på min grund, lige uden for hoveddøren, hvor de så kan være mens jeg sover. Der er plads til at det kan blive omkring 2 kvadratmeter stort, og jeg laver det dejligt med bakke, sovested og legetøj - og måske endda et vindue!

Jeg har tænkt mig at sætte kattelem i deres lille nat-hus (til moren), men dilemmaet er at de er ved at have afluret hvordan sådan en fungerer. Det har et par gange lykkedes dem at få kattelemmen i yderdøren til at åbne sig lidt, så jeg tror sagtens de ville kunne bakse sig ud, når de skulle være i sådan et lille, relativt kedeligt rum i 8 timer. Og jeg vil jo nødigt have at de små løber væk!!

Jeg ved ikke rigtig noget om, om de ville løbe væk hvis de pludselig var ude, eller de ville holde sig i nærheden. Jeg har haft dem ude, under mit opsyn, et par gange, og de gik fint nok. Men jeg har ikke indtryk af at de koncentrerer sig nok om omgivelserne, til at de umiddelbart ville kunne finde hjem hvis de gik for langt væk.

 

De er alle fem velfungerende og ret "voksne" af deres alder. Det vil sige næsten helt afvendte, får kun mælk 1-2 gange i døgnet, og moren giver kun lov når de nærmest tackler hende og "suger sig fast".

De spiser godt med fast føde og har gjort det siden de var 3 uger og de bruger kattebakke uden "uheld".

Moren lader dem egentlig ret meget alene. Størstedelen af dagen ligger hun i den anden ende af rummet godt skjult inde i mit tøjskab, eller ude på terrassen. Hun blev steriliseret for kort tid siden, efter råd fra dyrlægen fordi jeg ikke ønsker flere killinger. Og mens hun var hos dyrlægen en hel dag, opdagede killingerne ikke hun var væk, der var ingen ændring i deres adfærd. Så jeg tror egentlig ikke de vil tage skade af at være uden hende i 8 timer, men jeg ved det selvfølgelig ikke. Håber I gør!

 

Så hvad er bedst:

 

1) Jeg låser kattelemmen ind til dem om natten. Så kan moren ikke komme derind, men der er styr på at de ikke løber væk midt om natten.

 

2) Jeg låser moren inden sammen med dem, til stor frustration for hende, da hun er vant til at komme og gå frit.

 

3) Jeg låser ikke kattelemmen, med risiko for at der lige pludselig er 5 små killinger løs i rimelig ukendt terræn.

 

 

Håber virkelig I kan hjælpe med et godt råd eller to!

 

Mvh,

 

Ida - desperat søvntrængende katteelsker

Link til kommentar
Del på andre sites

Uhh jeg vil så elske at kunne ligge og lytte til killinger om natten, så jeg vil jo lade dem blive inde ved mig... Og så synes jeg egentlig du er heldig mede 4timers søvn.

Nu har jeg flasket en del killinger, den sidste var en hyggespiser om natten og fik hver time. Og så får man ikke meget søvn i den tid det står på.

 

De tager ingen skade af at undvære deres mor om natten, men 2m2 er for lidt plads.

 

Personligt vil jeg slet ikke lade killinger komme udenfor uden de er i indhegnet have (kattesikkeret) eller i løbegård. Killinger har ingen ide om hvad de laver eller hvor de befærder sig, når de går på opdagelse. Og du risikere let at en af dem for forvildet sig ud på vejen.....

 

Derudover så kan man jo sagtens låse en kattelem den ene vej. Så hvis du vil give mormissen mulighed for at kunne komme inde låser du jo bare ud-fuktionen.

Link til kommentar
Del på andre sites

Ja, jeg sover så desværre for let. Og er ret dårlig til at undvære for længe, gør ting forkert på mit arbejde og sådan... Så jeg må gøre noget.

Men det er godt at vide at de godt kan være alene den tid, at der ikke sker noget ved det. Og så jeg se om der er plads til at det kan være lidt større. Men det er jo kun om natten, resten af tiden boltrer de sig på mine fulde 35 m2. ;)

Jeg havde faktisk tænkt på at bygge en killingegård, indtil jeg opdagede at den skal hegnes ind som en fuglegård, fordi de klatrer så godt allerede. De kan pt. klatre over hegn der er næsten 2 meter høje hvis de virkelig vil... Akrobat-katte!

Super tak for svar i øvrigt!

 

Ida

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...