Hop til indhold

Bylder


Sarabie

Recommended Posts

Hej med jer :-)

 

Jeg er ny her på forum, så jeg har surfet rundt og læst om jeres skønne misser. Jeg har dog et spørgsmål.

 

Jeg er den lykkelige ejer af 7 store, dejlige, kastrerede hankatte. Nogle Maincoon, nogle skovkatte, nogle blandede og så er der Bims, som bare er helt almindelig. Det er alle 7 "tilløbere" som ellers skulle have været aflivet, så de var kastrerede da jeg fik dem.

 

De har deres eget værelse med udgang til et stort bur med klatretræer, hylder, "senge" osv. og så kan de komme ind i resten af huset, hvis de kradser på døren. Nu er vejret godt, så det gider de ikke. Men i dag da jeg var inde og fodre, opdagede jeg at Bims er helt skæv i hovedet. Han har tydeligvis en byld. Han vil dog gerne spise, drikke og nusse og lige nu ligger han på den side hvor bylden er - jeg tog ham med ind i stuen, så han putter lige her ved siden af mig. Jeg har selv haft en byld og ved hvor herre ondt det gør, så jeg rører ham ikke der. Flere af de andre har haft bylder, men det har jeg altid først opdaget når de er sprunget. Så har jeg renset deres sår med klorhexidin og resten har de selv klaret. Men jeg er altså lidt bekymret for Bims. Han er glad nok, men er der noget jeg kan gøre for at hjælpe ham? Under normale omstændigheder ville jeg nok tage ham til lægen, men husets alderspræsident var afsted i sidste uge og kostede mig næsten 8000 kr. så jeg har sgu ikke råd til endnu en tur :( Og jeg ved jo at den sprænger og han bliver helt fin igen. Men da jeg selv havde en byld, kunne jeg jo stikke hul i den og det kan han jo ikke. Jeg vil heller ikke stikke hul på hans, for tænk hvis jeg ramte forkert. Jeg har antibiotika liggende fra tidligere dyrlægebesøg. Men ved ikke om det vil hjælpe ham det fjerneste. Som bylden ser ud nu, vil jeg tro den sprænger meget snart. Men er der nogen som ved om jeg kan gøre noget for at hjælpe????

 

Knus fra Sara

Link til kommentar
Del på andre sites

jeg vil tage ham til dyrlægen - bekymre mig om pengene bagefter.

 

en byld kan være livstruende for en kat.

Har selv haft en kat der havde en byld. Havde den siddet en mm længere oppe, end den gjorde på siden af ham, kunne han hvis den var indadvendt have mistet livet.

Jeg er lykkelig for at jeg fik ham til dyrlægen, og tømt den...

Link til kommentar
Del på andre sites

Gæst Michael28

Jeg synes også du skal tage ham til dyrlæge, det er sku synd for den. Pengene må man tænke på bagefter. Hvis du ikke har råd til aflivningen, kan du jo også sætte den af ude ved motorvejen hvis det er.

 

Mvh Michael.

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg synes også du skal tage ham til dyrlæge, det er sku synd for den. Pengene må man tænke på bagefter. Hvis du ikke har råd til aflivningen, kan du jo også sætte den af ude ved motorvejen hvis det er.

 

Mvh Michael.

 

 

Hvor kommer aflivning ind henne?

 

Og nej man sætter altså ikke bare en kat af. Man tager sku ansvar for katten når man først har anskaffet den.

Link til kommentar
Del på andre sites

Hvor kommer aflivning ind henne?

 

Og nej man sætter altså ikke bare en kat af. Man tager sku ansvar for katten når man først har anskaffet den.

 

Ham Michael28 er en "troll" Henriette. Så bare ignorer ham. Han skriver kun for nogen skal fare i flint over hans udsagn. Jeg har også selv gjort det, og derfor kan jeg nu se, at han er en "troll".

Link til kommentar
Del på andre sites

Tak for jeres svar. Jeg havde egentlig besluttet at undgå mad resten af måneden og tage ham til lægen, for bylden er vokset betydeligt. Den sidder på kinden. Men så opdagede at jeg han rendte rundt og legede med en gummibold som han gnaskede ivrigt i. Jeg havde blødt noget mad op til ham (de får tørfoder fra Canada med 80% kød) men det gad han ikke have. Derimod spiste han en stor portion sammen med de andre. Han drikker, han leger, han spiser, han vil gerne nusse, jeg må endda røre ved bylden, han vasker sig og gnider selv på den, så jeg venter lige og ser tiden an.

 

Men det kunne jo være der var en god kur som jeg bare ikke kendte.

 

Og mht til klaphuen der, Michael, så lader jeg også bare den slags passere i tavshed :-) Troll eller ej, så belønner vi ikke den slags med svar :-)

Link til kommentar
Del på andre sites

  • 2 weeks later...

Jeg er lidt rystet over at du ikke har været hos dyrlægen med ham. Det tager 10 minutter, koster formentlig 4-500 kr. Du får en recept på formentlig Vetrimoxin og muligvis punkterer han bylden, men det er VIGTIGT. Det er IKKE godt for katten at gå rundt med en ubehandlet byld, og som en anden skrev, så kan det i værste fald føre til døden, og det er jeg sikker på at du ikke ønsker.

 

Så: afsted til dyrlægen.

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg ville se tiden an. Katten er frisk og spiser- det er godt.

Jeg har slæbt en feberhed meget sløj mis til dr dyr, og de tømte INGEN byld, den sad i poten (bid nedefra i trædepuden, såret var renset, og helede op, så alle bakterierne kunne hygge sig), den skulle briste af sig selv. Tro mig, han var dårlig om øm! Han fik dog antibiotika (sprøjte) og piller, og var ikke mere syg end at pille, og sæbebad til poten forvandlede ham til en flyvende rundsav... Han fik ugen efter en monster byld på halsen, der bristede meget hurtigt, men den var bare klam. Han var ikke så generet af den. Det er det med bylder: De kan give en infektion i hele organismen, og så bliver katten meget syg.

 

Hvis de ikke er sløje: Feber, ømme, ikke vil spise- så er der ikke altid grund til at besøge dr. dyr.

 

Hvis der går hul på bylden- rens såret i sæbespånevand- prøv om du må trykke betændelsen ud. Sårpudder. Pudderet tørrer mere ud.

 

En af mine hunkatte fik en byld i kinden, den generede hende ikke før den bristede, da den tømte sig ud både i munden (AAAD) og bagtil ved kæben. Det så ulækkert ud, der var hul igennem, og hun kløede 4 kvadratcentimeter hud af, men udover hun var lidt stram i den ene mundvig, kunne det overhovedet ikke ses 1 måned efter. Hun var kun generet af kløe- og af at det tydeligvis smagte grimt. :(

 

Bylder i poter, nær øren og øjne- og sådan hvor, katten er øm og sløj- skal man omgåendereagere på. Også bid i ryggen- de skal renses.

 

Men altså jeg har haft rigtig mange katte, og der har været 4 bylder- heraf en seriøs. Og så hankatten, der blev bidt i et forben, så rask nok til neutering, og så blev bidt i sit ANDET forben lige EFTER neutering. Han var dyr- den skiderik! Men han er min lille blå bamse- og de andres værste tyran.

 

>Møgkat!

 

Hvis du kan, så en klud på med varmt sæbespånevand, eller bare varme, det får bylder til at trække op og "modne".

 

Mht til antibiotika: Ring til dyrlægen! Og tjek udløbsdatoen. Jeg har også noget liggende, men jeg vil helst ikke lege dyrlæge selv. Sårpudder gør ikke skade.

 

Mvh

Pinny:(

Link til kommentar
Del på andre sites

Tak skal i have for jeres svar og meninger :-)

 

Bylden er for længst væk - han klarede det helt selv. Som jeg skrev før, var han frisk og ville både spise, lege, nusse osv. så jeg var ikke spor bekymret. Jeg måtte også røre bylden. Jeg duppede hans sår med klorhexidin da den var sprunget og nu er der ikke noget at se længere - blot et "hul" i pelsen hvor den var. Men det er helet så fint og jeg må både trykke på det og vaske det, så han er helt ok igen.

 

Lige nu ligger han i solen og dovner :-D

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...