Hop til indhold

Katte-uvenner... :-(


Karen Boye

Recommended Posts

Hej Katte-eksperter!

 

Jeg har brug for et råd - håber, I kan hjælpe mig. Jeg har fem katte, hvoraf der er "sociale problemer" med to af dem.

De to er begge hun-katte - Prinsessen og Pelle (selv om det er en hun:))

 

Prinsessen (som er steriliseret) HADER Pelle (som får P-piller), og Prinsessen benytter enhver anledning til at skræmme Pelle og overfalde hende. Det er til tider meget voldsomt.

 

Pelle er en "tidligt skadet kat" - som blev forladt af sin mor alt for tidligt og blev fundet i en have helt alene. Dette har medført, at Pelle er en meget sky kat, der ikke har nemt ved at have tillid til mennesker og til verden i det hele taget. Og det gør det bestemt ikke nemmere, at Prinsessen er sådan en stor trussel, der hele tiden er der.

Det skal siges, at Prinsessen boede her først - og Pelle fik vi senere af nogle venner (dem, der fandt hende i deres have).

 

Jeg er rigtig ked af situationen - for det er kun blevet værre det sidste stykke tid, og det duer bare ikke. Det skal jo ikke være sådan, at Pelle resten af livet skal gå og være bange for Prinsessen... Det vil jo bare være så synd!

 

Min mand og jeg har stort set prøvet ALT indenfor katte-pædagogik og katte-psykologi for at få de to til at kunne være i samme rum, men det har ikke været nogen succes. Nu tænker jeg på, om det vil ændre sig, hvis Pelle bliver steriliseret. Vil det mon ændre hendes duft, så den ikke "trigger" Prinsessen længere? Ved I noget om dette?

 

Jeg ønsker alle I katte-elskere en dejlig dag:)

 

Mange hilsner fra

 

Karen (og Pelle)

Link til kommentar
Del på andre sites

Jeg ville bestemt sige at før I prøver noget andet skal I have Pelle steriliseret. Hun lugter nemlig helt sikkert 'anderledes' end Prinsessen, og det vil Prinsessen ikke acceptere. Det er ikke sikkert det er nok - efter det kan det godt være I så skal tage fat på al 'katte-pædagogikken og psykologien' igen - men først en sterilisation. Når Peller er steriliseret ville jeg samtidig installere en Feliway i kontakten når I kommer hjem igen - og så netop måske gå igang med noget målrettet terapi for at få de to damer til at blive bedre venner.

 

:-)

 

Ayoe

Link til kommentar
Del på andre sites

Kære Ayoe.

 

Tak for dit svar - det giver mig et håb om, at tingene kan blive anderledes:)

Det skal helt sikkert forsøges - vi må få Pelle steriliseret og så se, om det ændrer noget.

Jeg bliver nødt til at spørge dig, - hvad er en Feliway?? Undskyld min uvidenhed... :confused:

 

Tak for dit svar:)

 

Mange hilsner fra

 

Karen

Link til kommentar
Del på andre sites

Feliway er en syntetisk version af de 'venlige' feromoner katten har på kinderne og i panden omkring øjnene. Det lægger hvad jeg kalder 'katte-hippie-zen' ud over en katteflok og kan nogenlunde berolige de ophidsede gemytter lidt. Du kan læse mere om det her: http://www.feliway.dk/

 

Man kan også foreslå at du skal give begge katte Zylkene (http://www.zylkene.dk/) en tid (eller Royal Canin Calm - det indeholder det samme som Zylkene). Det vil også i nogen tilfælde virke beroligende. Og/eller Bachs blomster remedier. Men alt dette er, efter min mening, kun den 'bro' der skal til at skabe så meget ro at man kan komme igennem med målrettet terapi - dvs. netop som du siger 'katte-pædagogik og psykologi' :)

 

Men igen - først sterilisation, og så resten :) Man kan faktisk også i nogle tilfælde, afhængigt af hvor sky/bange katten er, komme rigtigt lang med målrettet træning for at komme denne adfærd til livs.

 

:) Ayoe

Link til kommentar
Del på andre sites

Tusind tak for dine råd, Ayoe! :)

Og tak for links til de forskellige ting... Jeg har aldrig hørt om hverken Feliway eller Zylkene - men det ser lovende ud. Det skal helt sikkert prøves, det hele!

Jeg er glad for, at der er håb om bedring, for situationen er som sagt slet ikke holdbar, som den er nu.

Så nu må jeg først ha' fat i min dyrlæge og få en tid til Pelle.

Ha' en fortsat god dag:)

Mange hilsner fra Karen

Link til kommentar
Del på andre sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Gæst
Svar på dette emne...

×   Du har kopieret indhold med formatering.   Fjern formatering

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

×
×
  • Tilføj...