Huskatten burde ikke være en blanding af andre racer. De første fund af tamkat i Danmark kan dateres til år 200, hvor den blev bragt hertil af romerne. Dvs. at racen har været i landet i omkring 1800 år.
Det vi i dag kalder racekatte, er katte fra andre dele af verden, som er bragt hertil i løbet af de sidste par hundrede år - dvs. tamkatte, som har udviklet sig efter de forhold, der var i deres hjemmelande (f.eks. siameser, burmeser, Maine Coon, Tyrkisk Van osv.). Desuden er nogle racer skabt ved at blande allerede eksisterende racer (ocicat, burmilla m.fl.), imens andre igen er blevet til ved en naturlig opstået mutation, som man har valgt at avle videre på (rex-kattene f.eks). Det er meget forskelligt, hvilke racer, de forskellige forbund anerkender.
Efter racekattene kom til Danmark har disse selvfølgelig blandet sig med huskattene. Desværre - synes jeg - netop fordi jeg synes den danske huskat har sin helt egen charme og det er synd at ødelægge den. Hvad der gemmer sig i en huskats gener kan være næsten umuligt at sige. Langhårsgenet kan stamme fra adskillige racer, det samme kan maskegener og øjenfarve, så det kan kun blive gætterier
Huskatten står mit hjerte nært, så jeg synes altid det er ærgerligt, når ejere ikke lader den være nok "i-sig-selv". Jeg forstår ikke helt behovet for at kunne kalde den en blanding, 1/4 dit eller 1/2 dat :confused: Hvis man ønsker sig en racekat, så kan man da bare købe sig sådan een