Hej alle
Lige nu er jeg bare så ked af det - min fantastiske Nala har ikke været hjemme siden lørdag meget tidlig morgen. Jeg har underrettet internat, politi, katteregisteret og falck dyreambulance. Jeg har oprettet efterlysninger på alle mulige sider på nettet inkl. facebook, jeg har hængt efterlysninger op i området og været ude at lede x mange (kaldt og raslet med mad osv.), jeg har tjekket garager og kældre på ejendommen og fået mine hundeluftende naboer til at holde øje når de går tur. Hvad mere kan jeg gøre? Jeg elsker min kat utrolig meget - det er lidt inligt at sige det, men hun er blevet mit "barn" og jeg kan slet ikke udholde at hun har været ude i den bidende kulde det har været i nat. Jeg tør ikke lukke min havedør, da hun skal kunne komme ind. Er nu gået ind i 3. døgn uden min Nala. Er der nogen der ved hvor længe "lang tid" er? Hun er steriliseret og chippet og har aldrig været væk sådan før. En enkelt gang nåede jeg lige at blive lidt forundret og så var hun der - der var vist gået ca 12 timer. Hun er en dominerende hunkat og er stærk. Det kan vel være en fordel, men tænker også en ulempe, for måske har hun været for modig på en andens territorie? Erfaringer med hunkatte, der er steriliserede? Hvor længe er normalt at de kan finde på at strejfe? Nogen solskinshistorier til at bevare håbet?