Hej med jer...
Jeg mangler et par gode råd fra mere erfarne kattefolk end mig selv.
Min familie og jeg er i den triste situation, at vi for nylig måtte aflive vores vidunderlige hunkat. Hun var desværre alt for ung, kun fire år, men ædt op af kræft :-(
Vi har nu vores unge hankat Alfred tilbage - han er omkring et par år, vi ved det ikke helt sikkert, da han er tilløber. Han er kastreret og han er blidheden selv herhjemme overfor sine mennesker. Men han slås tit og ofte, når han er ude. vores nu afdøde hunkat og Alfred tålte hinanden, men det var ikke et stort kærlighedsforhold.
Nu da vores hunkat er væk, vil vi frygtelig gerne have en ny kat, jeg synes det er skønt med to katte i huset. Men hvad vil være bedst: En killing, eller en voksen hun kat? Og hvordan griber man det bedst an med at føre en ny kat sammen med en, der allerede bor i huset? Hvis vi vælger en killing, er det så ligegyldigt om det er en hun eller en han?
Håber nogen vil tage sig tid til at hjælpe os lidt - på forhånd tak.
Julehilsner fra en katteglad familie