Hej,
Jeg har en 6,5 årig, indendørs, neutraliseret hundkat af en blanding ml. Norsk Skovkat og Tyrkisk Van.
Jeg har haft hende i 1½ år ca.
Hun er en rigtig prinsesse kat m. diva nykker.
Jeg har to udfordringer m. hende, som jeg gerne vil have lidt råd omkring.
1) Hun har tidligere tisset i sofa eller andre steder, pga. forskellige stressfaktorer der har påvirket hende (flytning, min stress, ekskæreste der flyttede).
De sidste par mdr. har hun gjort det tilfældigt. Det begynder at virke lidt som om, at hun gør det i en protest imod mig. Det er ofte, hvis jeg f.eks. har været væk en enkelt dag, og så kommer hjem, og IKKE sætter mig i sofaen med det samme og kæler længe med hende. Så er det lige som om hun skal demonstrere, og hvis jeg så f.eks. går i bad, så kan hun "da lige" tisse i sofaen imens, så hun gør opmærksom på at hun er der og gerne vil have al min opmærksomhed hele tiden.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det? Har prøvet flere kattebakker m.m. men det havde ingen interesse. Og nu hvor det ligesom virker som en protest, tænker jeg også at det er noget andet der skal til. Hælp?
2) Hun er en meget nervøs kat. Hun har tidligere boet hos to andre familier, og jeg tror ikke hun har haft det helt godt hos den første. Den anden måtte opgive at have hende pga. hendes nervøsitet og divanykker over for de andre katte. Hun reagere på alle bevægelser, store som små, også selvom de "bare" kommer fra mig. Hun hopper op og farer af sted og gemmer sig, over selv de mindste ting. Mig som person er hun ikke bange for, men bevægelser kan hun ikke lide. Kan man hjælpe hende af med sin frygt?
Håber nogen kan hjælpe mig.
Hilsen
Silkof