Jeg har ikke selv prøvet at klippe kløer på Oliver, da han er udekat, og børster har han ikke haft det store problem med. Men der stod noget om det i bogen 'Klikkertræning af katte'.. Man kan shape sig til en kat der er mere tryg ved det.. Fx. når I hygger i sofaen, og katten ligger afslappet i skødet, så rør lidt ved dens kløer og 'tryg' dem ud, stille og roligt. Uden at klippe. Hvis den reagere roligt på det, så klik og beløn. Man kan så langsomt vænne katten til at berøring af poterne ikke er farligt, og så kan man langsomt tage skridtet videre til at prøve at klippe, og give en godbid for hver negl der kom af uden de store problemer.. Det kan være lidt svært at jonglere med både kat, klikker, godbider og saks, men sats ikke på at klippe for at få alle negle fine i denne omgang, men for kattens trænings skyld Så kan det måske være nødvendigt at ae lidt på poten, klik og bløn. Tag saksen, og klip forsigtigt. Læg saksen, klik og beløn. Det kan være bøvlet at bytte rundt på alle redskaberne hele tiden, men det kan være nødvendigt
Mht børsten gælder det også om en god præsentation. Hvis vores katte (min mors blandt andet) virker sky overfor børsten, hjælper det tit lige at lade katten se hvad det er før man aer den med den, for det kan jo virke truende at der kommer en stor ting med tænder lige over hovedet på en, uden varsel. Lad være med at rede for meget på hovedet til at starte med, da det nok kan virke mest ubehageligt for katten, når den ikke er helt tryg ved det. Men ellers giv nogen godbidder i ny og næ mens du reder forsigtet og overfladisk på pelsen, men lad katten vælge hvornår nok er nok.