Thomas Mau

Naboen har passet begge vores katte da vi var på ferie i en uge i sommers, som i at fodre kattene hjemme hos os... så jo, hun ved udmærket hvor de hører hjemme. De kender mine drenge og mig og ved dermed også hvor katten hører hjemme. Nej, jeg "sælger" under ingen omstændigheder vores dejlige kat til dem... men vil kræve at de øjeblikkeligt afholder sig enhver kontakt med katten fremover, således at den forhåbentlig flytter hjem igen.

Deres egen (første) kat kommer i øvrigt fra det lokale internat og var vild da de overtog den. Den er stadig meget skræmt og umulig for mennesker at komme i nærheden af. Det kan nok forklare at det er fristende at tage en flot, super sød, kælen og legesyg kat til sig... men det er ingen undskyldning for at "stjæle" andres kæledyr.

Jeg er ærlig talt lidt i chok. Gik ind til naboen i aftes (som bor klods op af vores hus) fordi jeg ville spørge dem om de evt. så ham i området ind imellem. De har selv en hankat og de to katte havde det rigtig fint med hinanden. Da hun gennem glasdøren ser at det er mig der står udenfor, får hun meget travlt med at få lukket døren ind til køkkenet efter sig... med da det også er en glasdør kan jeg gennem begge døre tydeligt se min kat stå og kigge på mig. Konen starter ud med at fortælle at han kun sjældent kommer ind til dem... men gennem samtalen bliver det endog meget tydeligt at han føler sig rigtig meget hjemme der inde. Sidder og spiser, slendre lidt rundt for hurtigt at finde sin plads i sofaen og lægge sig til at sove. Hun HAR set halsbåndet med sedlen jeg satte på katten for en måned siden, men snakker udenom og har oven i købet den frækhed at sige at hvis jeg bare var kommet ind og spørge efter ham noget før..... Jeg vidste ærlig talt ikke hvilket ben jeg skulle stå på og måtte bare sige at det måtte jeg lige tænke over... men nu kan jeg mærke at jeg bliver rigtig godt gal når jeg tænker på det. Der er i min optik ingen som helst formildende omstændigheder i det de har gjort. Man kan da ikke forsvare at begynde at lukke en kat ind (jo jo, de har kattelem... men så smider man da katten ud hvis den skulle forvilde sig ind), fodre ham og lade bo hos sig UDEN at lade et ord falde til ejeren... naboen. Ingen overvejelser omkring den smerte de påfører os... i særdeleshed mine 2 drenge. Jeg har den største lyst til at skælde hende hæder og ære fra.. men det kommer der jo nok ikke noget godt ud af. ØV er det

Hej Landbo Mange tak for dit indlæg Jeg tror godt at du kan have ret i dele af dit første gæt. Lagde godt mærke til at han trak sig væk fra hunkatten, som f.eks at forlade sofahyggen hvis hun kom for tæt på o.s.v. ret tidligt i forløbet. Hun er MEGET interesseret i ham når han endelig kommer hjem på besøg.... dufter til ham og opsøger kontakt. Jeg ser det som positiv kontakt... leg, men det er meget muligt at han ser det ganske anderledes og bare vil væk fra den irriterende søster. Ærgeligt... da vi netop valgte søskende for at de skulle kunne sammen. Til gengæld tror jeg ikke at han søger tilflugt hos andre, da han i en 14 dages periode har haft halsbånd med tydeligt påsat seddel m. telefonnummer. Sedlen har med garanti ikke været pillet af halsbåndet og åbnet. Der er vel ikke noget man kan gøre for at hjælpe sympatien kattene imellem lidt på vej? ------------- Update: Har lige fundet ud af at min nabo tilsyneladende har overtaget min kat... uden at ulejlige sig med at fortælle mig om det

Hejsa. Jeg står i en lidt trist situation og søger derfor jeres hjælp til at finde ud af hvorfor vores dejlige hankat ikke gider at bo hos os mere :confused: Vi anskaffede os for lidt over et år siden 2 kattekillinger, huskatte, søskende - dreng og pige. Det første halve år gik fantastisk, dyr og mennesker hyggede sig gevaldigt med hinanden, kattene blev godt vante til huset, haven og deres nye mennesker. Begge katte blev chippet, vaccineret og neutraliseret af mobildyrlægen og alt var godt. Vi bor på landet og det blev hurtigt tydeligt at hankatten havde det endog rigtig godt med at være ude og hunkatten havde det bedst inde.. eller meget tæt på huset. Begge katte har hele tiden været udekatte.. og er ude hver nat og når vi ikke er hjemme... præcis som det har været tilfældet med alle vores tidligere katte. Nu er det desværre gået sådan, at der hen over efteråret er gået længere og længere tid imellem at hankatten kommer hjem og hilser på... startende med et par dage imellem besøg til nu omkring 3 uger. Når han endelig kom forbi gik der få minutter inden han igen styrtede fra dør til dør for at blive lukket ud igen. Han er en forrygende jæger og er sund og rask at se på når han endelig kommer forbi. Tænkte først at han nok ville komme mere hjem når først det blev koldt og vådt ude... men det er nu så grelt at han ikke engang vil med ind når han kommer på lynvisit. Sidst forsøgte jeg at holde ham inde nogle timer. Efter en times klagen slappede han endelig lidt af og han endte med at ligge sammen med mig i sofaen i en god times tid... og han nød det. Da han igen klagede og ville ud fik han selvfølgelig lov til det... og herefter har vi ikke set ham i 3 meget lange uger. Her til aften var jeg ude og kalde på ham... og til min store overraskelse kom han løbende hen til mig... jeg strøg han over ryggen, han nød det men løb hurtigt og meget retningsbestemt tilbage i mørket hvor han kom fra. Det virkede på mig som var det en hunkat med killinger som hun ikke ville forlade for længe af gangen:confused: Jeg kan godt acceptere hvis han ikke vil bo her... men det undrer mig meget hvis han hellere vil være "vildkat" og leder derfor efter en forklaring på hans strejfen. Håber I kan hjælpe med forståelsen Mvh. Thomas