På nuværende tidspunkt ligger han på mig og spinder. Det virker ikke umiddelbart som at han ikke er glad for at være her. Vi leger begge med ham når vi er hjemme (der er næsten altid en hjemme), så derfor kan jeg ikke forstå at han har det som du mener han har det. Jeg fik måske formuleret mig forkert, for han vækker os ikke om natten. Det er mest om aftenen og morgenen at han kan være ret opmærksomhedskrævende med at kradse på de lukkede døre til soveværelserne og mjauve.
Og i og med at han altid har været indekat, så kan jeg ikke forstå at han har det behov for at komme udenfor. Det skal siges at hans vaner ved hoveddøren er faldet lidt til ro igen. Den ene gang han stak af kom han også fint tilbage til vores dør da jeg kaldte på ham.
Angående hans vaner med at kradse/bide, så er det primært når der er gæster. Når det kun er os to og katten i lejligheden, så er han mere rolig, men det sker desværre stadig. Jeg har ofte bevæget min hånd i hurtige bevægelser eller lavet lyde som har fået ham til at komme hen til mig. Jeg tænkte at han har fået vænnet sig til at hånden er et 'bytte'. Eller er jeg helt gal på den? Kan stimulerende legetøj hjælpe på hans 'krudt i røven'??
Vi vil meget gerne gøre hvad vi kan for at få ham til at blive mere rolig.. Give ham til en anden familie er et alternativ, men aflivning er virkelig noget vi gerne vil undgå, så derfor er vi villige til at gøre hvad der kan gøres for at få ham til at være mere rolig.