hullabaloo

Vi har nu i dag været hos dyrlægen med Leonora, da vi gerne ville have tjekket om hun fejlede noget fysisk.. Da vi kom derhen sagde vores dyrlæge, at hun mente at det ville være spild af vores penge at få tjekket hende fysisk, da hun kender Leonora fra tidligere besøg og ved hvordan hun har været (hun er ikke glad for kontakt med folk hun ikke kender og slet ikke en dyrlæge, som piller meget ved hende). Hun sagde også, at da Leonora kun er 4 år er chancerne for at hun er syg virkelig små.. altså fysisk syg.. tilgengæld var hun ret sikker på, at hun fejler noget psykisk.. Så vi endte med ikke at få hende tjekket, da det ville have kostet os 875 kr inkl bedøvelse (som hun mente var penge ud af luften), men vi fik til gengæld noget tørfoder som virker mod stress (Urinary stress-et eller andet). Det kunne måske hjælpe, så det håber vi! Ellers var der den mulighed, at få hende på en form for antidepressiv medicin.. Men hvis maden virker, så holder vi os til den.

Nej, det havde vi godt selv tænkt, om det nu blev opfattet som belønning for hende.. Ignorere hende i 1 time? Det bliver svært. Men i såfald er vi jo nok nødt til at lukke hende inde i et rum først, for hvis vi bare ignorere hende, så fortsætter hun jo med at være dum/bide. Men må jeg spørge hvor du ved disse ting fra? er det bare erfaring eller er du uddannet dyrlæge eller andet i den stil? Vi skal nok prøve det med at ignorere hende i længere tid end bare de der 5-10 min. Mange tak, det håber jeg også vi gør snart

Jeg har også erfaret, at hun ikke bryder sig om, når jeg taler i telefon.. men hun bryder sig heller ikke om, når jeg taler med min kæreste eller andre. Dog virker hun meget glad for, når jeg snakker til hende, men der er min stemmeføring/tone også en del anderledes, end når jeg taler normalt.. Men det er nu sådan jeg nu en gang taler og hun har ikke haft noget i mod min måde at tale på før nu, så det er meget mærkeligt, hvis dét er det.. Men jeg kan virkelig bare heller ikke se hvad det ellers skulle være. Intet af det, som vi har læst om virker logisk. Når hun kommer i angrebs-mode er det ikke bare nap, men deciderede bid. Hvis man ikke når at flytte armet/benet inden hun går til angreb, så bliver hun ved og bider hårdere og hårdere. Så det eneste vi har fundet ud af hjælper, er at vi giver hende en godbid, leger med hende (med hendes legetøj) eller lukke hende inde i soveværelset i 5-10 min. Hun plejer som regel bare at ligge sig i sengen, så det er sjældent at hun rent faktisk kradser på døren og vil ud.. Men dog hjælper det ikke hver gang.

Ja, hvis vi skulle købe Feliway så det hele tiden sad i stikkontakten, så er det dyrt.. men vi håber jo så, at efter en måneds brug, at hun så er faldet til ro.. Jeg har aldrig brugt mine hænder som legetøj, hvert fald.. Min kæreste mindes jeg heller ikke har gjort det. Vi har både noget købt og hjemmelavet legetøj, som vi bruger. Desuden har vi altid mindst 2 papkasser stående, som hun kan bruge når hun vil Der er dog ikke skåret nogle åbninger i kasserne. De står bare åbne, så hun kan bruge dem. Lige nu har hun en lidt høj en og en lidt lavere en. Den høje ligger hun mest i, hvor den der ikke har så høje kanter bliver brugt til at kradse i. Vi har haft købt en laser en gang, men det var ikke den store succes. Den er løbet tør for batteri nu, men vi kan godt prøve at købe et nyt batteri til den og se, om den er mere spændende nu. Dog er hun mest til legetøj, som hun kan høre hvor er henne.. Altså f.eks. ligesom en snor med en pind/mus/bjælle eller andet for enden, som 'larmer' når den rammer gulvet. Vi tror, at det er derfor, at laseren ikke var en succes. Efter vi lige har leget vildt med katten plejer vi heller ikke at nusse hende, for det har vi erfaret at hun sjældent har lyst til. Vi kender godt alle de signaler der.. og jeg synes faktisk heller ikke, at det altid er, at pupillerne bliver store når hun kommer i det der 'angrebs mode', men nogle gange er de. Halen bliver sjældent stor og pjusket, men det er sket. Ørerne har jeg aldrig set, at hun har lagt ned. Jeg læste et sted på nettet, at hvis katten har store pupiller, når den angriber, så skyldes det formentligt at den er angst/bange.. Så det er det vi har taget udgangspunkt i og har derfor købt en Feliway, som skulle virke angstdæmpende. Det skal dog lige siges, at i gennem de sidste 1-2 uger har hun kommet i 'angrebs mode' 0-5 gange i løbet af dagen. Mest har det været 1-3 gange. Dog kender vi nu til hvordan hun er, når det kommer, så når det sker så løfter jeg min arm inden hun når at få fat i den eller inden hun får ordentligt fat.. Derefter begynder vi enten at lege med hende, give hende en godbid eller lukke hende inde i soveværelset i måske 5-10 min. I starten nåede hun de fleste gange at få godt fat, men det har vi fundet ud af, som regel, at stoppe inden nu. Dog er det stadig ikke optimalt at have en kat, som man skal være bange for om lige pludselig vil angribe en og selvfølgelig - hvis det er fordi hun har ondt, så vil vi meget gerne have fjernet den smerte fra hende. Vi gør også altid som du siger, når hun angriber. Så jeg synes (desværre) at vi har prøvet det hele mere eller mindre, uden at det har fået hende til at stoppe.

Nej, det er det heller ikke. Vi har dog købt sådan en feliway her for en uges tid siden og siden da er angrebene blevet minimeret, men hun er altså ikke helt stoppet. Hun er indekat og alenekat, ja. Her hvor vi bor må vi kun have en kat og da jeg er på kontanthjælp og min kæreste på dagpenge (bor med lidt dyr husleje), så har vi heller ikke råd til en ekstra kat. Har godt læst lidt rundt på nettet, at det måske kunne skyldes at hun mangler selskab, men hvorfor er det så først kommet nu? Hun er lige blevet 4 år og vi har som sagt selv haft hende i 10 mdr. Jeg ved faktisk ikke om hun før har boet sammen med en anden kat, men det tror jeg ikke. Hun har altid været indekat.

Kære alle katte ejere. Jeg skriver fordi vores kat Leonora på det seneste er begyndt at angribe os (mest mig) uden at vi kan finde en årsag til hvorfor. Det kan både ske når man nusser hende mens hun spinder helt vildt, men det kan også ske, at hun kommer efter en selvom man ikke har rørt hende overhovedet. Jeg har lagt mærke til, at der på det sidste har været en sammenhæng mellem hendes angreb og når jeg/vi taler - altså f.eks hvis jeg fortæller min kæreste om en historie jeg har oplevet, eller læser noget højt. Vi har haft hende siden starten af august 2014 og det er først her fornyligt at hun er begyndt at gå til angreb. Eftersom hun angriber mig når jeg taler, så tænker jeg at det kunne være noget med at hun er lydfølsom.. men når det først er opstået for 2 uger siden, så synes jeg det virker meget mystisk. Håber nogle af jer har en idé om hvad der er galt med vores elskede Leonora. Mvh Thit