Min kæreste og jeg skal til at flytte i lejlighed - Og lige pt. har vi kig på en stuelejlighed som vi håber det bliver. Min kæreste vil så gerne have kat, og da min svigermor lige har fået killinger (5 kridhvide og en gråstribet, fra en sort mor!), så lå det jo lige i støbeskeen at vi skulle have to af dem.
Men men.. Jeg har hele tiden været imod katte i lejlighed hvor de ik har mulighed for at komme ud som de vil, men de er jo søde de små kræ...
Den lejlighed vi kigger på har cirka 2 meter fra vinduet og ned til gaden, og jeg har spekuleret lidt i om man kan have en form for stige de kan komme op og ned af. Nogen ideer? Den skal helst være mobil, så vi kan hive den ind, da jeg ikke antager at lejlighedsforeningen vil have noget permanent uden på huset. Kattelem er ikke mulig, da kattene da ville skulle igennem en opgang.
Alternativet er at holde dem inde på 90 kvadratmeter og jeg ved fra svigermor af, at de allerede har været ude og snuse til verden, så jeg synes det ville være synd at lukke dem inde.