Rebekka

Kære tutsi! Åh hvor dit indlæg rammer lige i hjertet! Min kat er 15 år og jeg frygter for den dag hun ikke kan mere, mere og mere for hver dag der går. Jeg har truffet den beslutning at når tiden kommer, så vil jeg have hende brændt og asken skal gemmes i en urne og være i mit hjem altid fremover <3 Det kan være at du kan nå det endnu, hvis du føler at det kan trøste dig. Der findes også dyre-kirkegårde. En dag hvor jeg var ekstra bekymret for den dag min kat går, sagde min kæreste til mig "Hun er jo ikke væk for evigt. Når du engang selv dør, så ses I i himlen og skal være sammen igen for evigt. Hun skal bare derop lidt før dig". De ord virkede trøstende på mig og jeg håber at de også kan hjælpe dig lidt <3 1000 trøstende kram og tanker

Mange tak for jeres svar og råd! *Felis* Hannah var til dyrlæge i juli og fik der foretaget et sundhedstjek samtidig med at hun blev vaccineret. Ellers er jeg enig i at det er bedre at tage hende afsted en gang for lidt end en gang for meget. Jeg synes dog at dyrlægen sagde at hvis blodprøver viser at der er noget galt, så ville det være livstilsygdomme og at man kun kan fjerne symptomerne gennem medicinering, men ikke helbrede... Mis78, med jævnlig mener jeg så meget som en gang i ugen. Der har dog været lange perioder hvor der ikke har været noget. Vi fandt ud af at hun kastede op igen hvis vi gav hende kattegodbidder, dåsemad og hvis hun fik lov at smage lidt af vores mad - kylling, ost og lign. Dagen efter at jeg skrev indlæget, kastede hun "normalt" op med hårbolde. Hun er halv perser, så der er masser af pels at sluge selvom jeg børster hende jævnligt. Jeg kom efterfølgende i tanke om at jeg var kommet til at købe hendes gamle fodertype (oral sensitive) for noget tid siden og har nu blandet det op med noget "ageing" med henblik på at skifte til "ageing" igen. Jeg sørgede også for at hun kom ud og spiste lidt græs Siden har hun ikke kastet op eller haft knurre-lyde fra maven (7,9,13) men hvis det sker igen på den voldsomme måde må jeg tage hende til dr. dyr. Tak for rådet med blodprøver! Dyrlægen har ligeledes opfordret mig til at få taget blodprøver, men vi er enige i at det ikke ville være muligt at gøre det, uden at lægge hende i fuld bedøvelse, da hun er så ængstelig. Mit problem med det er at, i og med at hun er så gammel, er der en god risiko for at hun ikke vågner op igen! Derfor har jeg valgt at holde nøje øje med hende og hvis hun ændrer sig må jeg tage chancen og få taget blodprøver, ellers ikke. Som det er nu spiser hun normalt, drikker og tisser lidt mere (efter at det blev varmt i vejret, men dyrlægen bad mig holde øje med urinen), pøller normalt, sover normal (nogle dage er hun mere træt end andre dog), er selskabelig, løber rundt og op og ned ad trapper, leger, holder vægten og holder sin pels fint. Min holdning er at så længe hun trives og fungerer, skal hun ikke bedøves. Grundet hendes adfærd synes jeg ikke at hun skal udsættes for mere stres, medicin og bedøvelser end højst nødvendigt. For et par år siden fik hun taget blodprøver under en tandrensning og de viste at hun var ualmindelig sund af en kat i hendes alder at være. Det kan jo gå hurtigt ned ad bakken Jeg vil prøve at holde bedre øje med hendes afføring og anskaffe noget kattemalt. Jeg mener nemlig at have set hår i afføringen på et tidspunkt. Tusind tak for rådene!! (Y)

Hej alle! Er ikke kendt med brug af forum, men tænker det er bedre at skrive i en tråd, fremfor at oprette et nyt indlæg med samme overskrift? Min Hannah kaster desværre op med jævnlige mellemrum. Nogen gange med hårbolde andre gange uden. Hun advarer stort set altid med en dyb miaven lige forinden. Dyrlægen siger at der ikke er så meget at gøre men jeg kan prøve at give hende fodder mod hårbolde. I dag var hun netop hoppet ind i mit klædeskab for at sove, da jeg hørte at hun hvæste. Derefter hoppede hun ud og kastede en stor mængde væske op. Der var kun to små pelstotter i. Min bekymring går på den store mængde væske og på at hun hvæste forinden - det har jeg aldrig oplevet før og tænker at hun har smerter eller er bange? Jeg ved at dyrlægen er den man bør tale med om den slags, men de vil som oftest gerne se katten. Det vil jeg helst undgå, da det er forbundet med stort ubehag og stres/angst for min kat. Hun er 15 år og vil nødig udsætte hende for noget ubehageligt, hvis jeg kan undgå det. Hun bliver dog vaccineret årligt. Håber der er nogen som har haft lignende erfaringer og som kan råde mig! :confused:

Hej allesammen! Da jeg var 14 år fik jeg en sød, sort & hvid, lille kattekilling. Jeg kaldte hende Hannah. Nu er der gået 15 år og Hannah er stadig sammen med mig. Hun er den mest fantastiske kat, jeg nogensinde har kendt! Meget reserveret og ængstelig, men ikke overfor sine nærmeste. Hannah er stort set altid der hvor jeg er og i skrivende stund sidder hun på skrivebordet op ad min arm og "læser" med. Den lille kat på 3kg er halv perser og ligner nærmest en stor killing. Hun er begyndt at få "grå hår" men af en 15 årig at være, holder hun sig ret godt! Jeg har haft kat hele mit liv, men Hannah er den ældste jeg har haft Det var så en lille introduktion af os