Mark Hünermund Jensen

Vi behøver ikke alt opmærksomheden, bare så længe han ikke føler sig forrådt eller trist (hvis det kan lade sig gøre) ;-) Tusind tak for dine svar :-)

Hej Leif, Tusind tak for dit svar - Meget fyldestgørende :-) Med trist mener jeg, at han f.eks. bare sidder og kigger når man prøver at lege med ham. Vi kan gøre alle de ting vi altid har gjort som han synes er sjovt, og han står bare og kigger på, i stedet for at lege. Det er uanset om hun er i et andet rum eller leger med noget andet, og uden han nødvendigvis har øjensynlig opmærksomhed på hende. Vi deler os nogle gange op og leger med dem i hver deres rum, fordi vi er bange for han mister sin legelyst når hun er der og selv her tager det meget lang tid at få ham igang. Det er selvfølgelig positivt hvis det er fordi han hellere vil lege med hende, eller hvis han bare skal vende sig til hun er der. Men vi vil også gerne bare være sikre på at han ikke er trist over at stedet ikke længere kun er hans og det er fordi han bare ikke kan sammen med andre katte. Igen mange tak for dit svar :-)

Vi har haft en 6 måneder kastreret hankat i godt 1½ måned og har for 1½ uge siden købt en kastreret hunkat i håbet om at de kan stimulere hinanden, især når vi ikke er hjemme. De er begyndt at gå rundt i lejligheden sammen og meget af tiden kan de sammen - forstået som at de trods alt ikke slås. De kan godt sidde sammen i vindueskammen eller ligge ved siden af hinanden i sengen. Men vi er lidt i tvivl om hvorvidt deres "slåskampe" er leg, alvor eller et sted i mellem. Det ligner for mig, at de prøver at lege, men at de måske bliver usikre eller i tvivl om den andens hensigt. Et typisk scenarie: Han løber efter hende, og efter et par gange frem og tilbage i lejligheden lægger hun sig ned på ryggen. Inden da kan de have "rakt ud" efter hinanden uden at røre, eller i hvert fald hun røre meget blødt. Herefter springer han på og de ruller lidt rundt - umiddelbart uden at de på nogen måde prøver at skade hinanden. De kan godt stoppe undervejs og bare ligge stille, men hvor de stadig har hinanden i "lås". Efter måske at halvt minut på denne måde kan der kommer lyd fra den ene af dem eller den ene lægger ørerne ned - hvilket selvfølgelig er tegn på det er "blevet" alvor. Men hvad er det indtil da? Som sagt tænker jeg, at de prøver at lege, men fordi de måske stadig ikke kender hinanden så godt, misforstår de måske hinandens intentioner, og så blive det alvor? I hvor stor grad skal de have lov til at kæmpe kampene ud? Vi prøver at lade dem gøre det de nu skal gøre, indtil det eventuelt bliver for voldsomt. TILLÆG: Hankatten - ham der hele tiden har været her - virker mindre legesyg og "trist" end før. Er det tegn på han bare ikke vil sammen med en anden kat, eller skal han bare have tid?