En lang smøre.. Jeg ved det... Men...
Min kæreste og jeg fik os to katte for at de kunne holde hinanden ved selskab.. De to brødre var dog begge smittede med en form for virus som den ene desværre døde af.. Den anden (Felix) blev herefter meget opmærksomhedskrævende idét at han manglede sin legekammerat.. Da han så var blevet rask (troede vi) fik vi så Sif. Felix er fra august 2012 og Sif er fra September. Sif er en stille og rolig kat, med et meget tålodigt og forundret sind. Felix derimod er den her lille rod der ikke tænker på andet end ballade..
Da de begge er syge optager de ikke rigtigt de ting de skal have fra deres mad, så de kræver lidt mere end bare tørfoder..
Vi er godt klar over at de kun er killinger.. Men... Nok er alligevel nok..
Sif har taget en del af Felix' nykker til sig, og hun er begyndt at lave lige så meget ballade som han.. Dog er det først for nylig hun er startet.. Felix derimod.. Han sætter klør i benene på en så snart man er i køkkenet.. De får masser af mad, så de mangler ikke noget.. dog tigger han ufattelig meget.. og kan han komme til det er han i vores mad så snart chancen byder sig.. om han så skal tage skraldet for det gang på gang.. De er på borderne, de bider i ledninger, leger med rullegardinerne.. Knuser porcelæn på hylderne, stikker af med lightere, kuglepenne, fyrfadslys, tyggegummi, almindeligt A4 papir der ligger på bordene. Vores køkkensvampe er ubrugelige, og sidste nye er at de er knust to glas, ved at kravle op på bordet og ned i håndvasken. En nat er vi også vågnet ved at Felix var i fuld hopla, Sif har så væltet noget volsomt nedenunder, hvilket har resulteret i at Felix springer op i sengen, sætter af på min kærestes brystkasse, og stikker af nedenunder til Sif. Min kæreste fik en fin rift tværs hen over brystkassen.
Den anden aften ville jeg give dem hver en godbid.. Sif tog pænt imod sin, men Felix bliver ekstatisk, og han bed mig derfor i fingeren hvilket førte til en lang skylde under hanen og et plaster.
Skal de have mad, er Felix lukket ude på badeværelset, da han ikke kan styre sig selv så snart vi er i køkkenet. Han springer efter foderskålen,selvom han ige har tjekket at den er tom.
Han hopper op på bordet når vi spiser, og ødelægger gerne den mad vi laver..
Vi holder af dem, og de er da også dejlige når de er rolige Men alle de her ulykker begynder at tage overhånd. Listen er lang og bekymringerne store..
De ved hvad ordet "nej" betyder.. De vælger bare at ignorere begrænsnningerne når de tror vi ikke kigger.. medmindre der lige skal provokeres en smule.
Nogen der har nogle råd til hvordan man styre sådan et par små uromagere ?
Ethvert lille fif er kærkommen.. vi begynder at gå i spåner, og vi ser jo selvfølgelig helst at noget af det her kan løses, om ikke andet formildes..