For tre uger siden fik jeg en killing, en rigtig dejlig huskat, som min fire årige søn og jeg er helt tossede med. Desværre er jeg tydeligvis allergisk overfor kat. Det er kommet med tiden, jeg har haft katte før uden problemer.
Jeg er i forvejen allergisk overfor husstøvmider og har mild astma, jeg efter behov behandler med inhalator. Jeg har sat dosis op og er siden i går begyndt med binyrebarkhormon som næsespray, mens jeg forsøger at finde ikke-medicinske måder at holde allergien nede med.
Jeg ved godt, at vi burde skille ud af med Mickey, men jeg vil prøve alt andet først. Måske er der noget, der dur. Det er her, jeg søger jeres hjælp. Er der nogen af jer, der har erfaringer?
Jeg holder Mickey ude af mit soveværelse så godt, jeg kan og vasker hænder efter at have kælet med ham. Jeg er obs på, jeg skal gøre eget rent over det hele (ikke just noget, jeg har gjort hidtil) og har desuden netop bestilt en luftrenser med HEPA-filter.
Jeg har læst noget fra USA et sted om, man kan smøre noget ind i kattens pels, der gør, der ikke kommer så mange allergener fra katten. Det lyder umiddelbart, tænker jeg, som ikke særlig rart for katten. Nogen, der har erfaringer med det? Eller gode råd til, hvad jeg kan gøre? I så fald på forhånd STOR tak.