Kære alle!
Vi bor i en 3 væreles lejlighed på 90kvm, der desværre er uden altan. Lejligheden deler vi med vores dejlige kastrerede hankat Charlie på 10mdr. Han er en meget sød, kælen, kontaktsøgende og energisk kat, som altid vil være i nærheden af os når vi er hjemme.
Min kæreste og jeg står i den lykkelig situation, at vi skal være forældre til november. Men hvordan får vi bedst det hele til at gå op i en højere enhed med Charlie og den lille ny? Det er jo ikke nogen hemmelighed at den lille, vil komme i første række frem for Charlie, men vi vil gøre alt hvad vi kan for at løse de problemer som må komme hen af vejen. Charlie har aldrig kradset, bidt eller hvæset af os i arrigskab eller surhed, men vi kunne selvfølgelig godt frygte at han ville blive lidt jalous på den lille.
Jeg ved godt det er en skrøne, men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, om Charlie kunne finde på at ligge sig oven på babyens hoved!? (det er nok mest mine hormoner, der snakker! ) Han sover som regel inde i vores fodende, men når den lille kommer har vi snakket om at vi skal til holde døren lukket og ham ude, bare for en sikkerheds skyld. (det kræver nok lidt øvelse og tilvænning),
Nåh men, er der andre af jer derude, der har erfaringer eller gode råd til os?
Mvh.
Lars og Natasja