Ej hvor er det vildt. Det du beskriver der er præcist som min Alice var i starten! Det er helt præcist det samme som du beskriver og jeg kan huske at jeg havde det ligesom dig, var så fortvivlet og følte at det var min skyld.. Det der med at kæle kunne jeg heller ikke forstå fordi en kat vil da gerne kæle og især maine coon.. Jeg spurgte meget omkring og søgte råd. Det jeg fik at vide var, at katten jo som sådan stadig er ung og energisk og måske bare ikke nået dertil hvor den vil kæle og putte - den vil heller lege og løbe rundt. Min var også indekat
Derudover er det helt rigtigt som Bornholmeren siger - man skal være tålmodig og respektere deres grænser, ikke sagt at du ikke gør det, men jeg havde svært ved det - altså jeg tænkte: jo mere jeg løfter hende og rører hende skal hun nok blive vant til det. Men det stoppede jeg hurtigt med, hvor det føltes heller ikke rigtigt.. Så jeg har ventet nogle år og nu er hun som en anden kat.. hun gør alt det modsatte som ovenstående; nusser, kæler, er mere afslappet.. ja sådan "som man gerne vil have dem". Dog er der en ting jeg aldrig kan ændre tror jeg, hendes mega kærlighed for mænd. Min kæreste, bror og venner kan gøre alt med hende!! Hehe det er så skørt
Så mit råd til dig, er at du blot skal være tålmodig og bare være der en masse for hende. Altså vær tilstede sådan, at når hun har brug for dig er du ledig. Leg med hende osv. Elsk hende og pas hende godt, som du sikkert gør i forvejen
Jeg tror som konklusion det er alderen og personlighed.
Håber det kunne hjælpe dig lidt og held og lykke.