Natte92

Det er desværre sådan at kattene KUN må spise i køkkenet og i bryggerset og der er ingen reoler eller karme. Tålmodighed har jeg masser af, men det ligger sådan at mine forældre har ingen og de vil heller ikke spilde tid på at opdrage dem. Mine forældre gjorde det klart fra starten af at de ikke ville spilde tid eller penge på kattene, så jeg må selv ordne det. ;s

Hej alle katte-elskere. Jeg har lidt af et problem, faktisk lidt af et kæmpe problem. Jeg bor hjemme og har 3 katte, eller faktisk kun 2 nu for den gamle kat som er 9 år ser jeg ikke så meget til. Anyways, mine to andre katte er 6 og 3 månender. Katten på 6 er moderen til den lille killing. Ikke nok med dem har jeg også en hund på 4 år og de kan sådan set godt enes, men hunden spiser altså kattenes mad hvis det står fremme og jeg aner ikke hvordan jeg får hende til at stoppe. Jeg må kun fodre kattene i køkkenet eller ude i vores bryggers. Det er det ene problem, det andet er at mine forældre ikke bryder sig om kattene. De kan sagtens snakke med dem i ny og næ og syntes at de er søde, men gør kattene noget som de ikke må kommer den store diskussion op. Så står jeg lidt tilbage med følesen af at det er min skyld og mit ansvar. Man kan jo ikke bestemme over en kat eller opdrage på den som var den en hund og jeg er ene om at passe dem, hvilket jeg altid har været. Vi har på et tidspunkt haft 7 killinger, som blev holdt udenfor, men de døde en efter en (på kørsler, uheld osv.) Killingen er den eneste indekat, som har kattebakke og legetøj og jeg sørger godt for hende og holder hende renlig. Der er ikke de store problemer med kattene, de sviner ikke men de hopper op på bordene hvis der står ting fremme, den lille gør det dog ud af nysgerrighed. Jeg tænker lidt over at sælge dem, for jeg føler virkelig ikke at de er ønsket. Da det nu er vinter og det er frostvejr bliver jeg så ked af det når misse mor skal smides ud. ;s Hvis i har nogle forslag til hvordan man undgår at maden bliver spist og hvordan man lære katten ikke at hoppe op på bordet så er i meget velkommende.

Hejsa alle katte-elskere. Jeg blev overordentligt lykkelig igår, da vores 6årige kat blev mor til 2 dejlige små killinger, en helt sort med sorte poter og en lille grå. Desværre døde den grå, den var for svag og jeg mistænker at den kan have været så uheldig, at få navlestrengen om halsen under fødslen. Den ville heller ikke spise og sidst på aftenen gav den op. Den sorte spiser og sover rigtigt meget, nøjagtigt som en lille killing skal. Jeg er dog lidt nervøs, for vores misse-mor er en ude kat, så når naturen kalder lukker vi hende ud. Som alternativ nødløsning har jeg anskaffet mig en kattebakke, som hun forhåbentligt vil tage i brug. Men gør det noget hvis moren bevæger sig væk i lidt tid og så kommer igen? og hvor længe kan en killing klare sig uden sin mor? Altså killingen får jo mad, varme og tryghed fra moren, men kan den godt klare sig hvis mor-mis bevæger sig væk? Killingen ser sund og frisk ud, meget robust bygning, spiser godt og miaver højt. Jeg har lavet en smule research omkring killinger og den første tid, men vil bare være på den sikre side. Man bliver jo så glad for de små kræ, det gør helt ondt at tænke på hvis der skulle ske dem noget. Som et sidste spørgsmål: Er der nogen som har erfaring med ene-killinger? Altså nu tænker jeg på killinger som vokser op alene. Er bare lidt bekymret, for på et tidspunkt skubber moren jo killingen væk. Tak på forhånd.