Europé racebeskrivelse
Europé bliver ofte også kaldt Whiskas katten, eller vikinge katten.
Dens oprindelse er tamkatte fra fritlevende kattepopulationer i Norden.
Racen burde betragtes som en "landrace", den er en skat, set ud fra alle tænkelige synsvinkler, og den bør dermed vurderes meget højt af enhver katteelsker for sin egen skyld! Vi har faktisk kun én korthåret Nordisk Nationalrace.
Der tilkommer vor egen racekat al respekt, ikke mindst fordi det er en af de absolut ældste registrerede racer indenfor FIFe.
De første Européer registreredes allerede i 1940 i Svenska Katteklubben SVERAKs forgænger. FIFé grundlagdes i 1949 på fransk initiativ.
Bland ikke racekatten Europé sammen med vor tids huskatte!
Huskatten er IKKE en oprindelig kat, men en betegnelse for alle velpassede hyggelige ikke registrerede katte, uanset om de ved et uheld ikke er blevet registret efter to registrerede forældre af samme race, eller om de er hittekatte osv. Huskatte må se vidt forskellige ud og er sædvanligvis raceblandinger.
Hvordan skal en Europé se ud ??
Sandsynligvis er det lettest med en omvendt sammenligning. Se på andre racers særpræg; ingen af dem er racetypisk for en Europé!
Racen har sit helt eget look, når man ser denne race er helhedsindtrykket:" Åhh, dette er en Europé.!" Undertiden kunne man ønske sig en tydeliggørelse af standarten.
Européen er en mellemstor til stor kat og en helt igennem proportioneret kat.
- Kroppen er en anelse længere, end katten er høj over manken uden at miste proportionen, men hverken højbenet eller cobby (med lidt korte ben).
- Hovedet skal være afrundet med god bredde med lige næseparti, hvis længde er i proportion med hovedets bredde med tydelig hage.
- Øjnene er mellemstore og rundede med mandelformet antydning. ved øjnenes underkant synes i profil en anelse markering, men mere lige end standarten giver indtryk af; overgang til en svagt markeret pande. Afstanden mellem øjnene svarer til et øjes bredde.
- Ørerne er mellemstore, lige så høje som bredde ved basis, svagt rundede i spidsen, relativt højt ansatte, samt temmelig opretstående.
- Afstanden mellem ørerne svarer til bredden af et ører ved basis.
- Pelsen skal være kort, glathåret, spændstig med underuld, blank, vandafvisende, og den må ikke føles blød eller stridhåret. Den er så tætliggende, at den stort set falder på plads igen, hvis man stryger katten mod hårene.
- Dens pels er nem at holde og kræver ikke daglig børstning, dog kan det være en fordel i fældningsperioden.
- Den er en selvsikker kat der ved hvad den vil.
- Den har ingen kendte racebetinget sygdomme.
- Alle farver undtagen chokolade er godtaget, den må ikke have maske
Européen vokser frem som racekat omtrent samtidigt med racekatteforeningerne.Fra og med 1946, blev det muligt for ejere af nationale korthårskatte med et vist udseende at få disse katte registret med racenavnet "Svensk Huskat" i Svenska Katteklubben. Racenavnet ændredes til Europæisk Korthår og senere til Europé.
Indsendt af Tanja